Se de nye regler for 2017

Med årsskiftet hører også nye regler på færdselsområdet.

Med årsskiftet hører også nye regler på færdselsområdet.
Bilist

1. januar træder der traditionen tro en række nye regler i kraft som kan have betydning for dig som bilist. 

Kørekort til 17-årige

I en tre-årig forsøgsordning, er det nu muligt for 17-årige at tage kørekort. Før de må sætte sig bag rattet, skal de opfylde de samme krav som en 18-årig, der skal have kørekort. Desuden skal de have en ledsager med i bilen, indtil de fylder 18 år.

LÆS MERE: Se krav og regler for kørekort til 17-årige

LÆS MERE: Se her, hvordan du bliver en god ledsager for 17-årige

ABS-bremser på MC

Tohjulede ny-indregistrerede motorcykler skal fremover have blokeringsfri bremser (ABS). De nye regler gælder uanset alder på motorcykel. Det gælder dog kun for motorcykler, der ikke tidligere har været indregistreret.

LÆS MERE: Nye regler om ABS bremser på motorcykler

P-skive i bilen

Det er ikke længere et krav, at du har en p-skive synlig i bilen i tidsrummet mellem en tidsbegrænset periodes begyndelse og udløbet af den første parkeringsfrist, der gælder på en offentlig parkeringsplads.

LÆS MERE: Ændring for p-skiver

Ændringer i forbindelse med kørekort

Fremover kan man tage kørekort til bil med automatgear. Efterfølgende må man så kun køre bil med automatgear. Har man et almindeligt kørekort, må man fortsat køre biler med såvel mauelt- som automatgear.

Færdselslovens krav om, at førere af motorkøretøjer skal have tilstrækkelig høreevne for at kørekort kan udstedes ophæves. Reglen er ikke længere praktisk relevant, da stort set alle køretøjer har to sidespejle og dette kompenserer for den nedsatte høreevne

Andre regelændringer

  • Vejdirektoratet kan fremover fjerne biler, der fx står i nødsporet på motorvejene, selvom de ikke udgør en akut fare
  • Politiet kan give tilladelse til, at langsomtkørende køretøjer kører på motorveje over de faste forbindelser.
     

SE OGSÅ: Love og regler på fdm.dk