Behovet for transport er stigende, og bilsalget buldrer fortsat derudad. Det kunne ses som udtryk for, at privatbilismen vinder terræn på bekostning af andre transportformer og trodser alle spådomme om deleøkonomi og „smart mobilitet”.
Men ser man nærmere på bilsalget, viser der sig en klar tendens, hvor man går fra at eje sin bil til at leje den i form af privatleasing. Nye transportkoncepter dukker også op. Private bilejere byder ind på markedet gennem kørselstjenester, og delebilskoncepter breder sig, herunder free float-delebiler, hvor man finder en ledig bil via en app og blot stiller den fra sig efter brug.
Fra bilist til mobilist
For år tilbage havde de færreste set, at CD- og DVD-samlingen skulle afløses af streamingtjenester, hvor det ikke handler om at eje, men om at have adgang on demand. Det samme vil uden tvivl ske på transportområdet. Morgendagens bilister er i højere grad mobilister, der får dækket deres individuelle transportbehov af en palet af transportmuligheder, og begreber som bilist, cyklist eller bruger af kollektiv transport vil blive udvisket.
Fremtidens on demand-transport vil rumme mange muligheder for at øge mobiliteten og gøre den både mere bæredygtig og økonomisk. Men den rummer også store udfordringer for forbrugerne og samfundet.
Store selskaber står på spring
I disse år kaster bilproducenterne formuer efter tjenester som Uber, Lyft, Gett, DriveNow m.fl. Og vi ser multinationale selskaber som Xerox, Apple og Google, der investerer i mobilitet og ikke mindst i styringen af mobilitetssystemet. Tag f.eks. free float-aktøren DriveNow, der bl.a. kører i København. De ejes af bilproducenten BMW og biludlejningsselskabet Sixt, men drives i Danmark af det internationale kollektive transportselskab Arriva, der igen er ejet af Deutsche Bahn. Hvem træder egentlig på speeder og bremse her?
LÆS OGSÅ: FDM mener: Skal bilproducenterne virkelig eje dine data?
Deleøkonomi er benhård business
Risikoen er, at beslutninger om store dele af vores mobilitet ender i hænderne på multinationale selskaber, og at vi forbrugere sidder tilbage som marionetter bag rattet. Det kan blive et problem for både den enkelte og for samfundet, hvis ikke vi forholder os til deleøkonomiens muligheder og faldgruber. Netop deleøkonomi lyder ufarligt og nærdemokratisk, men i virkeligheden har de, der binder deleøkonomiens aktører og deres økonomi sammen, meget stor indflydelse.
De er der ikke for at drive velgørenhed – det er benhård business. Derfor kan man f.eks. frygte, at et firma indfører sit eget rejsekortsystem i en region og dermed får monopol på transportopgaverne. Dermed risikerer vi, at trafikplanlægningen tages ud af hænderne på de folkevalgte politikere.
FDM vil have forbrugeren i førersædet
For at give et modspil og få indflydelse på udviklingen har de europæiske bilklubber taget en ledende rolle i et nyt samarbejde kaldet MaaS – Mobility as a Service. Her sidder FDM via FIA med ved bordet sammen med de store multinationale aktører, der vil præge fremtidens mobilitetsservices. Målet er, at forbrugeren selv skal sidde på forsædet og trække i trådene på vej mod fremtidens mobilitet.