Nyt ansigt til Fords verdensbil

Verdens mest solgte familiebil – Ford Focus – får et kraftigt facelift, når den sidst på året dukker op med nye motorer, ny teknologi og et finpudset ydre.

Den nye Ford Focus bliver meget let at kende i trafikken pga. den typiske Aston Martin-lignende front.
Nyt om biler

Ford Focus kommer både som femdørs hatchback og som her stationcar. Den nye front har sammen med mindre ændringer her og der skabt et ydre, der får bilen til at fremstå yderst elegant.
Ford Focus kommer både som femdørs hatchback og som her stationcar. Den nye front har sammen med mindre ændringer her og der skabt et ydre, der får bilen til at fremstå yderst elegant.
Ford har virkelig haft succes med strategien om at sælge ensartede biler over hele verden. Den mest succesrige er Focus, der efter flere end 12 mio. solgte biler nu er klar til en foryngelseskur.

Der er ikke tale om en helt ny bil, men fronten er ændret, så Focus nu også har det velkendte Aston Martin-lignende ansigt, der kendetegner alle de andre nye biler fra Ford.

Dertil er bagenden finpudset med nye baglygter, og indvendigt har instrumentbordet fået nye linjer, der indbefatter en stor trykfølsom skærm i midten, som det er blevet almindeligt på nye biler.

Nye benzinmotorer

Under motorhjelmen er der flere nyheder, men det er utvivlsomt de nye 1.5-liters benzinmotorer med turbolader, der er mest interessante. De kommer i to varianter med enten 150 eller 180 hk og vil kunne fås med enten en sekstrins manuel gearkasse eller et nyudviklet sekstrins automatgear.

Bagtil er der kommet nye baglygter af LED-typen, ligesom bagklappen er ændret i formen. Den lyseblå farve er en også en af årets nye farver og viser en ny tendens for farver til nye biler.
Bagtil er der kommet nye baglygter af LED-typen, ligesom bagklappen er ændret i formen. Den lyseblå farve er en også en af årets nye farver og viser en ny tendens for farver til nye biler.
Også på dieselsiden er der nyheder i form af en 1.5-liters dieselmotor med enten 95 eller 120 hk, hvor den store vil kunne fås med Fords dobbeltkoblingsgearkasse.

De trecylindrede 1.0-liters benzinmotorer med enten 100 eller 125 hk dukker også op i den nye Focus og vil i den mest økonomiske udgave køre over 24 km pr. liter på papiret.

Proppet med sikkerhedsudstyr

Ford Focus får også masser af nyheder på udstyrssiden, hvor flere end 18 nye hjælpesystemer kan hjælpe med at skabe en sikker og komfortabel kørsel. Her finder vi bl.a. en adaptiv fartpilot med advarsel for at køre for tæt på forankørende biler, en ny og forbedret parkeringshjælp, der kan parkere bilen både på langs og tværs af kørselsretningen, nye avancerede lygtesystemer og en forbedret udgave af den automatiske nødbremse, der nu virker op til 50 km/t., og som selv bremser bilen, hvis man er ved at køre op i den forankørende bil.

Indvendigt er instrumentbordet helt nyt, og i midten findes i topudgaverne en stor trykfølsom farveskærm på otte tommer. Den erstatter mange af de små knapper, der var med til at gøre betjeningen lidt uoverskuelig i den hidtidige udgave.
Indvendigt er instrumentbordet helt nyt, og i midten findes i topudgaverne en stor trykfølsom farveskærm på otte tommer. Den erstatter mange af de små knapper, der var med til at gøre betjeningen lidt uoverskuelig i den hidtidige udgave.
Indvendigt findes en otte tommer stor trykfølsom skærm i midten af instrumentbordet, og herfra får man adgang til anden generation af Ford Sync, som hjælper føreren med at kommunikere med bilen og omgivelserne på en let måde.

Desværre er systemet ikke standard, og hvad der er endnu værre, så taler det ikke dansk. Det betyder, at man ikke umiddelbart får gavn af, at systemet nu er blevet fabelagtigt til at forstå, hvad man siger til bilen. Siger man f.eks. „I am hungry", foreslår navigationssystemet vej til de nærmeste restauranter.

Telefon og musiksystemet kan også let betjenes via stemmekommandoer som „call wife" eller „play Led Zeppelin". Sync 2 indeholder også en nødopkaldstjeneste, der selv kalder op til 112, hvis man kommer ud for en ulykke. Den del virker dog kun, hvis man har koblet sin mobiltelefon til bilens radio, da der ikke er indbygget telefonmodul i bilen.

Børnenøgle

På motorsiden er der flere nyheder, men den største er uden tvivl de nye 1.5-liters benzinmotorer med turbolader og en effekt på enten 150 eller 180 hk.
På motorsiden er der flere nyheder, men den største er uden tvivl de nye 1.5-liters benzinmotorer med turbolader og en effekt på enten 150 eller 180 hk.
En anden interessant nyhed er Fords særlige My Key-system, der også vil blive tilgængeligt i den nye Focus. My Key er et nøglesystem, som primært er udviklet som støtte til forældre, der ønsker at øge sikkerheden for deres bilkørende teenagebørn.

Systemet giver mulighed for at programmere en speciel nøgle, som kan begrænse tophastigheden, lægge låg på musikvolumen og slå al musik helt fra, hvis fører og passagerer ikke har sikkerhedsseler på. Samtidig kan My Key spærre for deaktivering af sikkerhedsfunktioner som den elektroniske stabilitetskontrol eller Active City Stop.

Den nye Ford Focus produceres på otte forskellige fabrikker verden over, der alle bygger identiske udgaver af bilerne. De biler, der kommer til Danmark, er bygget i Tyskland, og her er fabrikken klar med leverancer sidst på året.

Vi kender endnu ikke priserne, men den nuværende udgave koster fra ca. 230.000 kroner med den lille trecylindrede 1.0-liters benzinmotor.