Selvom gælden stadig er milliardstor på den 18 km lange Storebæltsbro, kan broafgiften med fordel for samfundet blive fjernet i morgen.
Det konkluderer en ny rapport, som konsulentvirksomheden Grontmij har lavet for Fynske Erhverv.
I rapporten har man regnet på, hvad det samfundsøkonomisk vil betyde, hvis man sænkede taksterne på Storebælt eller helt fjernede dem. I alle tilfælde er konklusionen, at uanset hvor meget man reducerer prisen på Storebæltsbroen, vil der være en større eller mindre samfundsøkonomisk gevinst at hente.
LÆS OGSÅ: Storebæltsbroen er guld værd
Milliardgevinst at hente
Afskaffer man for eksempel broafgiften helt i år, vil samfundsøkonomien frem til 2049, hvor broen ellers vil være betalt, blive forbedret med 31 milliarder kroner i forhold til dagens situation.
Gevinsten er i virkeligheden væsentligt større, da det er forudsat, at skatten hæves for at kompensere for tabet i statskassen. Det har i sig selv nogle negative effekter, som kan undgås ved at gøre afgiftslettelsen ufinansieret.
Vælger man i stedet at sænke taksterne med 25 procent frem til 2029, hvorefter den helt afskaffes, vil det frem til 2049 forbedre samfundsøkonomien med 16 milliarder kroner i forhold til dagens situation, viser beregningerne.
En entydig god forretning
”Den samfundsøkonomiske analyse viser isoleret set, at det er en entydig god forretning for Danmark at reducere og/eller fjerne afgifterne på Storebæltsbroen. (…) Som tommelfingerregel er 64 procent af biltrafikken over Storebælt pendlere. Mobiliteten på arbejdsmarkedet vil stige mærkbart. Det vil samtidig gavne samhandlen for erhvervslivet på tværs af Storebælt. Samlet set vil tabet af afgifter for staten blive mere end opvejet af de eksisterende og nye trafikanters gevinster i form af, at det bliver billigere eller gratis at køre over Storebæltsbroen,” udtaler analysechef i Grontmij Brian Gardner Mogensen i forbindelse med rapporten.
At Storebælt har vist sig at være guld værd, blev sidst år slået fast i en analyse fra Incentive på foranledning af Transportministeriet. Den viste, at broen over en 50-årig periode fra åbningen i 1998 til 2048 vil give det danske samfund en værdi på 379 milliarder kroner svarende til et samfundsøkonomisk afkast på 14 procent om året.
FDM: Sænk priserne
Hos FDM kommer rapportens beregninger ikke som den store overraskelse.
”Tværtimod ser gevinsten ved at fjerne brugerbetalingen ud til at være konservativt sat i lyset af de tidligere beregninger. Af samme grund har
FDM foreslået, at man sænker priserne på Storebælt for på den måde at få en bedre udnyttelse af broen til gavn for både borgerne og samfundsøkonomien,” siger adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen, og tilføjer:
”Skal man være lidt bagklog, viser beregningerne, at Storebæltsbroen aldrig burde have været brugerfinansieret, men i stedet skatteyderfinansieret. Det ville have gavnet os alle, uanset hvor meget vi bruger broen i dag. Det er værd at tænke over fremadrettet.”