Rapport: brug for ny Lillebæltsbro

Biltrafikken over Lillebælt stiger og stiger. Derfor er der behov for en ny bro, vurderer analyse. I 2040 vil der være betydelige problemer, hvis der ikke gøres noget, men først efter 2030 er der så mange trafikpropper, at der er god økonomi i projektet. Politikerne skal vælge mellem fire broer.

Der er i grove træk fire mulige måder at anlægge en ny Lilelbæltsbro på.
Trafik

En gang mellem 2030 og 2040 bør en ny bro over Lillebælt stå klar til bilisterne.

Det er den rationelle fortolkning af den rapport om biltrafikken over Lillebælt, som Transportministeriet har haft firmaerne Cowi og Strategiske Analyser til at lave.

Trafikken fordoblet siden 1990

Trafikken på den nye Lillebæltsbro er fordoblet fra 1990 til 2009, så der nu kører 60.000 biler på et gennemsnitsdøgn ad den sekssporede motorvej. I 2020 vil det være 81.000 biler og i 2040 116.000, hvis prognoserne holder.

Det sidste er alt for meget til vejen. Der vil i myldretiderne - som berører 25 procent af trafikken - være ”stor sandsynlighed" for ”betydelige hastighedsnedsættelser”.

Allerede i 2025 vil der være ”begyndende trængsel,” men rapporten slår også fast, at det først et stykke tid efter 2030 vil være samfundsøkonomisk rentabelt at anlægge en ny fast forbindelse, da trængslen først på det tidspunkt vil have en størrelse, som retfærdiggør investeringen.

I beregningerne indgår brugerbetaling, omkring 35 kr.

Skal koordineers med andre broer

Så der er god tid til planlægning, men det er også nødvendigt, for en ny Lillebæltsbro skal koordineres med udbygning af E45 i Østjylland og med en eventuel Hærvejsmotorvej, en ny bro over Vejle Fjord og en fast forbindelse over Kattegat.

Der er fire nye måder at krydse Lillebælt på: en ny bro lige ved siden af den nuværende, en bro mod syd til Kolding og to nordlige linjeføringer, enten en kort der i Jylland går i land syd for Vejle Fjord eller en lang med landfæste omkring Juelsminde.

Hver især har fordele og ulemper:

Fire projekter

De fire løsningsforslag i oversigstform.
De fire løsningsforslag i oversigstform.
* En sydlig forbindelse (fire km over vand) giver den bedste samfundsøkonomi, da mange bilister sparer mange km. Men det er også den, der vil støde på største problemer med følsom natur.

* En ny bro lige ved siden af den nuværende vil give den største aflastning og i længst tid i den fjerne fremtid forbygge ny trængsel her. Omvendt vil den løsning ikke give nye trafikmuligheder.

* En lang bro Bogense-Juelsminde (16 km over vand) vil være en stor genvej for mange bilister og give en god aflastning af både Lillebæltsbroen og Vejlefjordbroen, men på grund af den høje pris på 32 mia. kr. inkl. landanlæg er samfundsøkonomien lavere end de to andre løsninger.

* En kortere, nordlig forbindelse vil - sammen med en ny bro over Vejle Fjord - give en meget stor aflastning af Lillebæltsbroen, men samfundsøkonomien er på niveau med den lange bro, dvs. den dårligste af de fire forslag.

Oplæg til debat

Rapporten om de fire nye Lillebæltsbroer er en forholdsvis overfladisk, såkaldt screeningsrapport. Den er ikke grundig nok til at en endelig beslutning, men er ifølge transportminister Hans Christian Schmidt et grundlag for at debattere mulighederne og retningen for det videre analysearbejde.

 

Se også: Puslespil om fremtidens jyske veje