En skov af 500 "stærekasser" langs de danske veje bliver ikke til noget. Det var ellers det, en rapport fra DTU Transport for to år siden lagde op til efter et etårigt forsøg på Sjælland med ti automatiske fartkontroller.
Siden har politikere fra næsten alle partier talt varmt for at opsætte stationær ATK, de såkaldte fotofælder, i store antal.
Rigspolitiet fraråder
Regeringen har nu i stedet valgt at lytte til Rigspolitiet, der i en rapport fra efteråret 2011 frarådede den fuldautomatiske fartkontrol. Den næsten et år gamle rapport har aldrig været offentliggjort i sin helhed.
Politiets modstand byggede på, at det ville være "et meget komplekst, risikofyldt og dyrt (anlægs)projekt, som vil tage flere år at gennemføre." Også risikoen for udpræget "kængurukørsel" – opbremsning og acceleration ved de ganske synlige fotostandere - har bidraget til politiets modstand.
Vil vente på gennemsnitsmålinger
Desuden pegede Rigspolitiet på, at der er ny teknologi på vej, som baserer sig på stræknings-ATK, hvor bilens gennemsnitsfart måles over en længere stækning mellem to fartmålere.
Rigspolitiet har derfor sagt, at en hurtigere, billigere og mere fleksibel løsning vil være at udvide den eksisterende ordning med fotobiler, og det er den anbefaling, regeringen nu følger.
Over de næste 18 måneder skal flåden af fotobiler udvides fra 26 til ca. 101, og samtidig får bilerne mere effektivt digitalt udstyr.
FDM er bekymret
FDM er ikke begejstret for kursændringen.
- Vi er bekymret over, at det er regeringens svar på at få færre dræbte og tilskadekomne, siger lederen af FDMs økonomisk-politiske sekretariat, Torben Lund Kudsk.
- Udfordringen er på landevejene, og dér er fotobilerne ikke det bedste, og vi tror ikke, flere biler har den store præventive effekt, siger han.
Fotovogne skal ude på landet
Hvis de mange nye fotovogne skal gøre gavn med andet end at opkræve fartbøder, bør de bruges anderledes end i dag, dvs. mere langs landeveje, mener FDM.
- Det vil også have en effekt, hvis der blev opsat skilte om, at der her forekommer lejlighedsvis fartkontrol med fotovogne. Så er bilisterne advaret og får at vide, at her har nogen vurderet, at der af en eller anden grund er et sikkerhedsproblem, tilføjer Torben Lund Kudsk.
5-9 km/t. fartreduktion
2010-rapporten fra DTU viste, at fartreduktionen omkring selve stærekassen var ca. fem km/t. i byområder og ni km/t. på landeveje, men at bilisterne havde sat farten op til det oprindelige allerede efter 450 meter.
Effekten på antal ulykker med personskade var ifølge DTU noget usikkert. Hvis man tog udgangspunkt i fartreduktionen under forsøget, ville 500 stærekasser give 11-16 procent færre ulykker.
Når DTU anlagde en mere konservativ vurdering, hvor bl.a. advarsel via navigationsanlæg blev taget med, var gevinsten tre-fire procent færre ulykker.
Se også:
Politiet firedobler automatisk fartkontrol