Næsten ni ud af ti kommuner erkender i en undersøgelse, at vejene ikke er vedligeholdt tilstrækkeligt.
FDM har spurgt 35 af landets 98 kommuner om deres prioritering og vurdering af vejene, og 86 procent svarer ja til, at der er et efterslæb på vedligeholdelse af vejene.
LÆS MERE: Kommuner lader vejene forfalde
Derfor er det ikke så underligt, at borgerne, der betaler til vejene via skatter og afgifter, vender tommelfingeren nedad.
Hver anden utilfreds
FDM har også spurgt et repræsentativt udsnit af bilisterne om deres vurdering af den generelle vedligeholdelse af de kommunale veje, hvilket dækker over slidlag, vejstriber, nye skilte m.m. Her er tendensen nedadgående mundvige.
Hele 47 procent af bilisterne vurderer, at vedligeholdelsen i deres kommune er utilfredsstillende. De negative tilkendegivelser er størst i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor flere end en tredjedel dumper vejene.
LÆS MERE: Giv din vurdering af vejene i din kommune her
Mest tilfredshed i Hovedstaden
På landsplan giver hver tredje bilist kommunerne middelkarakter, mens man finder de mest positive bilister i Region Hovedstaden, hvor hver femte er tilfreds med vejvedligeholdelsen. Dobbelt så mange - 41 % - er dog utilfredse.
LÆS MERE: Se FDMs temasektion om komunalvalget