Nedslidte vinterdæk til fare for dig og andre

Nedslidte vinterdæk til fare for dig og andre

Trafik

Vinteren nærmer sig, og det er tid til at gå vinterdækkene efter. Skal der nye dæk til eller kan de gamle klare et år endnu? Se her hvordan du tjekker dækkene, og hvad der er vigtigt for din sikkerhed.
 

Bilens fire dæk er vigtige for din sikkerhed i bilen. Gode vinterdæk sikrer, at bilens dæk har bedst mulige vejgreb ? også når vejene bliver fyldt med is og sne. Et nedslidt vinterdæk kan i værste fald være mindre effektivt end et godt sommerdæk på en vintervej. 

Hvad skal jeg tjekke?

Hvis du har vinterdæk, er det en god ide at tjekke dækkene, før du sætter dem på bilen igen. Du skal tjekke følgende:

  • Er gummiet mørnet? Hvis dækkene er opbevaret forkert eller er ved at være for gamle, kan gummiet blive porøst. Du bør derfor overveje at skifte dæk
  • Er dækkene slidt skæve eller uensartet skal bilens sporing og afbalancering kontrolleres
  • Hvor meget slidmønster er der tilbage? Loven siger minimum 1,6 mm. FDM anbefaler minimum 3 mm
Se efter slidbaneindikator
Se efter slidbaneindikator

Se efter minimumsmærke

Dæk har i dag en slidindikator der viser, hvornår dækket er slidt ned til lovens minimumskrav på 1,6 mm. Kommer dækmønsteret ned til mærket, skal dækkene skiftes. De fleste nyere vinterdæk har nu også en ekstra slidindikator ved 3-4 mm. FDM anbefaler, at du allerede skifter dækket, når det nærmer sig 3 mm.

Hvordan måler jeg dækmønster?

Der er mange måder, du selv kan måle dækmønster på. Der findes både elektroniske og manueller målere, der kan give dig et præcist tal for hvor meget dækmønster, der er tilbage. Men faktisk behøver du blot en 10- eller 20-krone mønt for at måle tjekke dækmønster. I kanten af mønten er en tekst, og toppen af denne tekst matcher ca. 3 mm. Det er ikke en præcis måling, men du kan få en god indikation om, hvorvidt der er mønster nok.

Hvilket dæk skal jeg vælge?

For at et dæk kan betegnes som vinterdæk, skal det på siden være mærket med M+S (Mud + Snow, altså mudder og sne) samt et bjerg- og snefnugsymbol. Det er samtidig et lovkrav, at der skal sidde M+S mærkede dæk på alle fire hjul på en personbil.

Alle dæk der sælges inden for EU, skal være mærket en EU sikkerheds- og miljølabel. Der er tale om en påklisteret label. EU mærket omfatter dog ikke test i vinterføre som sne og is. Brug derfor FDMs vinterdæktest til at finde de bedste vinterdæk.

LÆS MERE: Om dækmærkning

FDM anbefaler også:


Læs mere om vinterdæk til din bil
Hvis du køber dæk via internettet
Bestil tid til hjulskifte hos FDM