Listen af muligt sikkerhedsudstyr til VW Golf bliver et nøk længere med lanceringen af Golf Sportsvan til sommer.
Golf-MPV’en bliver første VW med en ny avanceret udgave af ”Blind Spot”, der ikke kun advarer mod biler i den blinde vinkel skråt bagude ved bl.a. motorvejskørsel. Den kan nu også hjælpe føreren ud af en dum situation, der ellers kan være svær at undgå:
Ved bakning ud fra indkørsel eller en parkeringsbås, der er vinkelret på vejen, kan det være svært at orientere sig om fodgængere, cyklister samt biler, der kommer kørende på tværs bag én.
Udkørselsassistenten bremser selv
”Blind Spot” med den nye ”Udkørselsassistent” kan opdage en sådan konflikt og ikke blot advare med symboler på info-skærmen og med lyde; det kan også i yderste konsekvens hakke bremserne i selv.LÆS OGSÅ: Prøvekørsel af VW Golf Sportsvan
Det blev ikke oplyst ved præsentationen af Golf Sportsvan med det nye udstyr, eksakt hvor langt det kan se, eller hvor hurtig trafik, systemet meningsfuldt kan håndtere.
Blind Spot er nu et tilvalg til Golf Sportsvan for godt 7.000 kr. samt udgiften til læderrat med betjeningsknapper. Det er oplagt, at teknikken vil dukke op i bl.a. det øvrige Golf-program og i den nye Passat, der kommer til efteråret, men VW er ikke konkret om dette.