SUV-Volvo får to motorer og 400 hk

Den kommende Volvo XC90 får i topudgaven både benzin- og elmotor. Det giver tilsammen 400 hk – og 40 km pr. liter.

Konceptbilen Volvo XC Coupé, der minder noget om den færdige bil.
Nyt om biler

Ny modelbetegnelse hos Volvo: T8. Her dækker det over en samlet ydelse på 400 hestekræfter. Twin Engine refererer til. at bilen både har benzin- og elmotor.
Ny modelbetegnelse hos Volvo: T8. Her dækker det over en samlet ydelse på 400 hestekræfter. Twin Engine refererer til. at bilen både har benzin- og elmotor.
Næste generation af Volvos store SUV nøjes med fire cylindre, men bliver alligevel særdeles kraftfuld, særligt i topudgaven som tilmed bliver ekstremt benzinøkonomisk.

Volvo fortæller nu om motorudbuddet i den næste XC90, som kommer til salg til foråret, og topudgaven bliver en benzindrevet opladningshybrid.

Kina kom først

En sådan kan man allerede nu købe i Kina, idet S60 i den lange kineserudgave sælges med Volvos nye, firecylindrede benzinmotor kombineret med en elmotor. Her i T6-modellen er ydelsen hhv. 238 og 68 hk, dvs. 306 hk i alt.

SE OGSÅ: Volvo blander benzin og el i heftig cocktail

Der er enorm mængde teknik under karrosseriet på den nye Volvo XC90 som opladningshybrid. elmotoren anes ved bagakslen, batteriet sidder på langs, mens det orange er højspændingskabler.
Der er enorm mængde teknik under karrosseriet på den nye Volvo XC90 som opladningshybrid. elmotoren anes ved bagakslen, batteriet sidder på langs, mens det orange er højspændingskabler.
Men XC90 går et niveau højere, 400 hk, og har da også fået betegnelsen T8 med tilføjelsen Twin Engine. Den toliters benzinmotor med både turbo og kompressor er helt oppe på 320 hk suppleret af en elmotor (ved bakakslen) med 80 hk. Det kombinerede drejningsmoment er formidable 640 Nm.

Ny 4-cylindret stærkere end gammel 8-cylindret

Dermed overgår T8-modellen den V8-model, Volvo havde i en kort årrække fra 2005. Den 4,4 liters Yamaha-motor ydede 315 hk og 440 Nm.

T8 får et særdeles lavt CO2-tal, fordi elforbruget trækkes ud af beregningerne. Ca. 60 gram pr. km bliver udledningen svarende til omkring 40 km pr. liter.

Kørestrækningen på strøm alene er ca. 40 km – lidt mindre end de ca. 50, dagens V60 Plug-In klarer.

Fire andre firecylindrede

Volvo fortæller også om nogle af de andre motorvarianter:

* D4 er en dieselmotor med 190 hk, 400 Nm og ca. 20 km pr. liter.
* D5 er en dieselmotor med dobbelt turbo, 225 hk, 470 Nm og 16,7 km/l.
* T5 er en benzinturbo med 254 hk og 350 Nm.
* T6 er en benzinturbo med kompressor, 320 hk og 400 Nm.