Nyt skilt på vej: pas på elgen

Elsdyr er på vej tilbage til Danmark, og selv om de i første omgang hegnes ind, kan biler og elge komme til at mødes.

Sådan et skilt er meget almindeligt i Sverige. Måske kommer der et tilsvarende i Østjylland.
Trafik

Vejskilte med billedet af en elg kan være på vej til i det danske landskab, i hvert fald i et lille område i Østjylland.

I foråret 2016 skal der ifølge Jyllands-Posten udsættes 12 elsdyr i Lille Vildmose, og den bestand ventes at vokse til omkring 40 dyr.

Hegn og færiste holder dyrene inde

Op til 40 elge vil i fremtiden færdes i Lille Vildmose sydøst for Aalborg. Biler kan blive lukket ind til de store hjorte. Kort: Google Maps
Op til 40 elge vil i fremtiden færdes i Lille Vildmose sydøst for Aalborg. Biler kan blive lukket ind til de store hjorte. Kort: Google Maps
Elgene, der importeres fra Sverige, skal være med til at pleje naturen og bliver hegnet ind med et 30 km langt hegn. Det bliver muligt at færdes inde i området som nu, både til fods, på cykel og i bil. Derfor skal der etableres færiste, så biler kan komme ind og ud, men elge ikke kan.

Området bliver ganske stort, 2.100 hektar, og er et af Danmarks store naturgenopretnings-projekter.

SE OGSÅ: Kør selv-tur rundt om Limfjorden

Ifølge Jyllands-Posten kommer der skilte, der advarer mod elge, og der indføres fartbegrænsning. Biler og elge kan nemlig være en farlig cocktail, når farten er høj.

Sverige har 300.000

Ëlge er høje og tunge, så de kan være meget farlige at ramme med høj fart. Det bliver ikke situationen i Danmark, men i Sverige og Norge er der god grund til at være opmærksom og sænke farten, når der skiltes med elgfare. Foto: Torben Arent
Ëlge er høje og tunge, så de kan være meget farlige at ramme med høj fart. Det bliver ikke situationen i Danmark, men i Sverige og Norge er der god grund til at være opmærksom og sænke farten, når der skiltes med elgfare. Foto: Torben Arent
Det ved de alt om i Sverige, hvor der findes 300.000 elge, og der sker et stort antal kollisioner med biler og tog. Når en bil rammer en elg med stor fart, vil det langbenede hjortedyr flyve op og typisk ramme bilen hen over forruden og/eller taget med fare for at taget presses ned i hovedet på de ombordværende.

SE OGSÅ: Volvo vil bremse for dyr

Det bliver ikke scenariet i Lille Vildemose, hvor fartgrænsen i naturreservatet bliver lav, og bilisterne formentlig især vil køre der med det formål, at få øje på elgene.

Elge er ikke bange for biler, som de opfatter som noget mere uskyldige end en person.