Cykelhjelm er en suveræn beskytter

Chancen for at undgå alvorlige skader i hovedet stiger drastisk, når cyklister bruger cykelhjelm. Svensk undersøgelse sætter tal på: 60 pct. lavere risiko.

Bilist

Det er hul i hovedet ikke at bruge cykelhjelm, hed et slogan en gang. Og den påstand får nu solid opbakning fra virkeligheden.

En stor svensk undersøgelse viser, at cykelhjelm forhindrer 60 procent af de hovedskader med kroniske følger, som cyklister pådrager sig, når de falder eller bliver påkørt.

Det er en beskyttelsesgrad, der mindst er på niveau med den, som sikkerhedsseler i biler giver.

40 procent ansigtsskader undgås

Også skader i ansigtet kan en cykelhjelm forhindre. 40 procent af mulige ansigtsskader undgås, når cyklister cykler med hjem.

At cykelhjelm giver så god effekt dokumenteres i en særdeles grundig undersøgelse fra det svenske forsikringsselskab Folksam. Undersøgelsen er baseret på 55.000 sygehus-indberetninger fra perioden 2003-2012.

Selv om skader på arme og fodled er de dominerende skader blandt cyklister, udgør slag mod hovedet den mest alvorlige del, som årligt betyder, at ca. 1.800 svenske cyklister får skader, der giver medicinsk invaliditet.
 

Se FDMs test af børnecykelhjelme