Efter at Folketinget i maj vedtog muligheden for 100 km/t. på motortrafikveje, kommer det første synlige resultat hen på sommerren.
Motortrafikvejen på rute 21 mellem Holbæk og Vig får skiftet 90-skiltene ud med de nye og hidtil ubrugte 100-skilte.
Vejdirektoratet forventer at være klar med den nye skiltning i slutningen af juli.
2+1-vej
Den 25 km lange del af motortrafikvejen er anlagt som en 2+1-vej med midterautoværn og er teknisk dimensioneret til 100 km i timen.
Den nye motortrafikvej er en af flere strækninger, som Vejdirektoratet har vurderet egnet til højere fart end de hidtil højst tilladte 90 km/t.