Også i 2011 måtte bilisterne på de tyske Autobahns væbne sig med tålmodighed, hvor køerne de flere steder endnu en gang blev både længere og flere.
I alt 189.000 køer registrerede FDMs tyske søsterorganisation ADAC i det forgangne år på motorvejsnettet syd for grænsen. 3.000 flere end året før.
Præcis som i 2010 var det bilisterne i det folkerige Nordrhein-Westfalen, der var hårdest prøvet. Knap 60.000 køer nåede man her. Herefter fulgte delstaterne Berlin (30.000), Bayern (26.000) og Baden-Württemberg (18.000).
Kø 11 gange rundt om jorden
Lægger man de mange køer på Autobahnen i 2011 samme, ville den strække sig over 450.000 skrækindjagende kilometre, eller hvad der svarer til mere end elleve gange rundt om jorden. En stigning på 50.000 kilometre – eller 12 procent om man vil - i forhold til 2010 og hele 100.000 kilomestre mere end 2009, der blot kunne ’prale’ af 350.000 kilometer motorvejskø.
Sådan fordelte køerne på Autobahnen sig i de tyske delstater sig i 2011 (2010 tal):
Nordrhein-Westfalen 59.045 (+2.000)
Berlin 30.167 (-4.500)
Bayern 26.210 (-1.500)
Baden-Württemberg 18.374 (+4.000)
Hessen 14.657 (+1.500)
Niedersachsen 12.776 (ingen ændring)
Rheinland-Pfalz 6.096 (+1.000)
Schleswig Holsten 4.429 (+2.000)
Berlin-Brandenburg 4.312 (-500)
Hamborg 4.111 (+1.000)
Sachsen-Anhalt 2.558 (ingen ændring)
Sachsen 2.419 (ingen ændring)
Thüringen 2.333 (-500)
Saarland 646 (ingen ændring)
Bremen 506 (-500)
Mecklenburg-Vorpommern 438 (Ingen ændring)