Designet med de flydende linjer holdt sig dog godt i bilens lange nyvognsliv, og daværende designchef Walter Da Silva sagde da også, at det var den bedste bil, han nogensinde havde tegnet.
Mere kant
Nu kan vi se, hvordan den eksklusive del af A4-familien skal køre ind i fremtiden. Anden generation ændrer ganske meget karakter med mere kant på enhver måde. ”Atletisk, sportslig og elegant” beskriver Audi det.
Det nye karrosseri er særdeles vindglat. Cw-værdien er nede på 0,25.I første omgang er coupéen lanceret. En femdørs Sportback kommer allersidst på året, og en cabriolet følger næste år.
Teknisk som A4
Teknologisk og udstyrsmæssigt lyder A5 som en fuldstændig gentagelse af A4, hvilket bl.a. vil sige vægttab, bedre plads og instrumenthuset ”virtuel cockpit.”
S5-versionen er klar samtidig og kan bryste sig af en nyudviklet 3.0 TFSI-motor med 354 hk, 21 hk mere end forgængeren.
A5 Coupé lanceres til efteråret 2016.