Transportministeriet lægger i øjeblikket sidste hånd på lovforslaget om en betalingsring med lineføring på Københavns kommunegrænse. Inden det lovforberedende arbejde for alvor gik i gang, afholdt ministeren en konference hvor en række interessenter var inviteret, herunder også FDM. Til at belyse relevante aspekter af betalingsringen, har Transportministeriet desuden ladet en række analyser udarbejde - hvoraf nogle endnu ikke er offentlige tilgængelige - om blandt andet miljøpåvirkningen og de trængselsmæssige konsekvenser.
Betænkeligt fravalg af eksperter
Det nuværende forslag til en lineføring på Københavns kommunegrænse, bliver dog ikke underkastet en større samfundsøkonomisk analyse, og det undrer førende trafikforskere, idet ingen af de udenlandske modeller kan kopieres direkte til København, bl.a. pga. forskelle i bilbeskatning, byernes typografi og kvaliteten af den kollektive trafik. Samtidig bekræftes det på ing.dk, at ingen har henvendt sig til eksperterne og bedt dem om at udarbejde en udførlig analyse af fordele og ulemper ved betalingsringen.
FDM undrer sig over, at Transportministeriet helt fravælger fagkundskaben, når en så omsiggribende beslutning skal træffes. Inden processen gik i gang, beroligede ministeren alle berørte parter, at de ville blive hørt i processen. Det er ikke et forløb FDM kan genkende i dag.
Næsten endnu værre er det dog, at ingen eksperter bliver spurgt til råds. FDM finder det betænkeligt, at man i arbejdet med et forslag, der får så store konsekvenser for mobiliteten i hovedstadsområdet, i den grad famler i blinde. FDM mener, ligesom Niels Buus Kristensen fra DTU Transport, at der er behov for at analysere alternative virkemidler til at reducere trængslen i København, i stedet for at stirre sig blind på en nemmeste, men måske også ringeste løsning – set med samfundsøkonomiske briller.
Vi forstår desuden ikke hastværket. Specielt når man ikke reelt har forholdt sig til, hvor trængslen er i hovedstadsområdet. Det er nu offentligt kendt, at trafikken er faldet både i det indre København og inden for Ring2, hvor betalingsringen tidligere blev foreslået placeret. Og er en betalingsring ved kommunegrænsen den bedst løsning til at løse trængselsproblemerne ved indfaldsvejene – der hvor trængslen reelt er?
Samfundsøkonomiske analyser giver røde tal på bundlinjen
Foruden miljø og trængsel, havde FDM gerne set, at førende eksperter blev bedt om at udarbejde analyser om fordele og ulemper. Cowis analyser af det første politiske forslag ved ringbanen viste, at bilisterne alene risikerer at få et tab på op imod 20 mia. kr. på grund af bompenge, omvejskørsel og i såkaldt forbrugertab – fordi bilister så skal overflyttes til kollektiv trafik, eller helt dropper turen. Cowi beregnede desuden, at en betalingsring samlet set risikerer at resultere i et samfundsøkonomisk tab på 8 mia. kr.
Tilbage i 2006 udregnede DTU, sammen med Institut for Miljøvurderinger, at en betalingsring på trods af færre biler i indre by, i værste fald vil resultere i øget trængsel og forurening uden for ringen. Ligeledes konkluderede man på analyserne, at trængselsgevinsterne ved en betalingsring var utilstrækkelige i forhold til ulemperne – herunder også økonomiske.