Betalingsringen har nu formelt taget navneforandring til "trængselsringen", og det er i øvrigt ikke længere til diskussion, om den kommer, men alene hvor og hvordan. Det stod klart på transportministerens konference tidligere i denne uge om regeringens planer om fra medio 2014 at opkræve bompenge ved kørsel ind og ud af hovedstaden.
Hvis formålet er, at det skal lyde mere positivt – at betalingen handler om at håndtere trængslen i hovedstadsområdet – ja, så tvivler FDM på, at det et fornuftigt navneskifte. Trængsel i København er i dag stadig et fænomen, der er knyttet til myldretiden morgen og aften i hverdagene. Alle, der jævnligt færdes i København, ved, at de fleste andre tider glider trafikken faktisk udmærket i betragtning af, at der er tale om en hovedstad. Og var det ikke fordi, at en stor del af byens gader og stræder ligner en byggeplads – så er trængsel næppe det første, der falder en ind i København i sammenligning med så mange andre storbyer.
Men hvis det reelt handler om at gøre noget ved trængslen, hvorfor skal der så også betales, når der ingen trængsel er? F.eks. midt på dagen, om aftener og i weekender. I Stockholm er det netop gratis, når trafikmængden er begrænset.
Betal ved kasse 1 for at holde i kø i myldretiden
På konferencen blev det også slået fast, at hele miljødelen efterhånden fortoner sig, og der er blandt fagfolk bred enighed om, at en betalingsring er et dårligt værktøj til at opnå en forbedret luftkvalitet. Derfor er miljøministeren jo også allerede i gang med at gøre det muligt for kommunerne at lave miljøzoner også for vare- og personbiler, som det kendes fra en række tyske byer.
Transportministeriet forventer et årligt nettoprovenu på omkring 1,5 mia. kr. afhængig af ringens placering. Udover at det vil være ganske urimelig stor ekstra mobilitetsskat, navnlig for de der dagligt har behov for at krydse ringen i bil, er det også vigtigt, hvad provenuet tænkes brugt til. Det er ganske uklart, udover at langt de fleste penge vil gå til takstnedsættelser i den kollektive trafik, hvis valgløfterne skal indfries. Transportministeriet beregnede før valget, at det vil koste 1,2 mia. kr. årligt at nedsætte taksterne i den kollektive trafik. Det vil med andre ord ikke være mange penge til at forbedre den kollektive trafik og dermed give bilisterne et reelt alternativ til at blive i bilen og betale ved kasse 1. På den måde løses trængslen ej heller – det kommer blot til at koste penge at holde i kø i myldretiden.
Trængslen kan mindskes på andre måder
Hvis det virkelig kun handler om at ville gøre noget ved trængslen, vil FDM foreslå, at der investeres i en havnetunnel og bedre kollektiv trafik, der kan give bilister et reelt alternativ, og at lyssignaler i kryds optimeres. Og så kunne man jo opfordre Københavns kommune til tage lidt mere hensyn til bilisternes fremkommelighed i det, der mest af alt ligner en stor byggeplads i hovedstadens gader.
Der er dog stor risiko for, at hele projektet hastes igennem, idet der allerede vil være lovforslag klar kort efter nytår og en endelig vedtagelse i folketinget forventes inden sommerferien. Alle forvisninger om en åben proces med grundig dialog med alle interessenter synes at være forsvundet – det handler åbenbart først om fremmest om hurtigst muligt at kunne tælle til 90 i folketingssalen, og så i øvrigt yderligere beskatte verdens i forvejen hårdest beskattede bilister. Men FDM mener bestemt ikke, at øget skat på mobilitet er vejen frem.