Man kan selvfølgelig argumentere med, at nogle af udviklingsomkostningerne også er kommet senere generationer Smart til gode, men det ændrer ikke ved det overordnede billede af Smart som en ganske dyr fornøjelse for Mercedes-Benz.
De 35.000 kroner er dog for intet at regne i forhold til Volkswagen-koncernens to fiaskoer, Bugatti Veyron og VW Phaeton. For hver solgt Veyron – og det drejer sig omkring 400 stykker – har VW lagt 35 millioner kroner i bagagerummet. Bernstein Research har nemlig regnet sig frem til, at hvis alle omkostninger var blevet regnet med, skulle en Veyron koste 5,6 millioner euro i stedet for discountprisen på kun 1 million.
Også luksusprojektet Phaeton har kostet VW dyrt - godt 15 milliarder kroner eller en lille kvart million kroner pr. solgt bil.
Dyrt at tænke ud af boksen
Bernsteins top-ti domineres af anderledes biler, hvor fabrikanten har tænkt ud af boksen og taget nogle risici, som forbrugerne altså ikke var klar til at hoppe på. Det gælder for eksempel Peugeots skydedørsmodel 1007 eller Renaults satsning i luksussegmentet med Vel Satis, som har kostet begge fabrikker dyrt.
Omvendt kan man nok med god ret sige, at det tab, Audi har indkasseret på Audi A2, sandsynligvis over tid er blevet dækket ind af den know-how og viden om letvægtsmaterialer, som projektet givetvis har tilført organisationen.
De mest smertefulde fiaskoer må nok tilskrives Fiat og Renault, som med Stilo og Laguna tilsyneladende skød helt forbi tidsånden og forståelsen for, hvad markedet efterspurgte på det pågældende tidspunkt.
Fiat Stilo blev i sin tid lanceret som ”en tysk italiener”, og den var der altså ikke mange, der hoppede på. Det kom til at koste Fiat 18 milliarder kroner.