Bilister skal hjælpe med at fjerne trængsel

Mange frakørsler ved motorvejene er ved at sande til i morgenmyldretiden. Nu søger Vejdirektoratet frivillige, der skal følges nøje i fire uger, bl.a. for at se om de kan lokkes til at køre på andre tider.

Trafik

Trafikken på motorvejene stiger kraftigt. Noget hurtigere end trafikken generelt. Den kraftige motorvejstrafik giver sig bl.a. udtryk ved, at der opstår køer ved frakørslerne, typisk i morgenmyldretiden.

Derfor går Vejdirektoratet nye veje og vil undersøge i detaljer, hvad bilister gør, synes og oplever, når de kører på arbejde – og holder i kø.

24 frivillige pendlere søges

Frakørsel 59 ved Fredericia er et sted med begyndende trængsel og er derfor med i forsøget. Kort: Vejdirektoratet
Frakørsel 59 ved Fredericia er et sted med begyndende trængsel og er derfor med i forsøget. Kort: Vejdirektoratet
Til det formål er vejmyndigheden nu på udkik efter 24 bilister, der vil lade sig følge, overvåge og interviewes gennem de fire uger. Ét formål er at finde ud af, hvad der skal til for at få dem – og alle andre – til at køre på arbejde lidt tidligere eller senere. Det er 31 procent af bilisterne faktiske villige til, viser en tidligere undersøgelse.

Den viden, der kommer ud af forsøget, kan måske også bruges i forbindelse med vejarbejder og afvikling af større arrangementer.

Seks motorvejsfrakørsler med ”begyndende trængsel” skal undersøges i et pilotprojekt. Til det skal bruges 24 bilister, der dagligt benytter en af de seks frakørsler – fire pr. sted.

Udstyres med "aktivitetsarmbånd"

Vejdirektoratet vil bruge testbilisterne til at finde ud af, hvordan de oplever at køre på de seks strækninger med meget tæt trafik i morgentimerne. Det sker både gennem interviews og ved at måle bilisternes fysiske reaktion med et særligt aktivitetsarmbånd.

Bilister, der vil være forsøgspersoner, kan skrive til Vejdirektoratet på Der kræves, at man har en Android-telefon.

De seks forsøgssteder

De seks forsøgssteder.
De seks forsøgssteder.
1) Frakørsel 24, Øster Uttrup Vej ved Aalborg, nordgående

2) Frakørsel 75, Esbjerg N, sydgående

3) Frakørsel 59, Fredericia S, vestgående

4) Frakørsel 12, Roskilde S, østgående

5) Krydset Hareskovvej/Asnæsvej i Kalundborg i retning mod Kalundborg

6) Rundkørslen Holbækvej/Hovvejen ved Kalundborg i retning mod Kalundborg.