Gyseligt og futuristisk ser det ud, de forslag til en slags hængebroer under vand, som Norge måske vil bygge på tværs af de brede og dybe fjorde ved landets vestkyst.
Bilisterne skal krydse fjordene med 110 km/t. gennem et betonrør, der hænger 20-30 meter under vandoverfladen, ophængt i kabler til flydepontoner.Aldrig brugt før
Teknikken har aldrig været anvendt før i stor skala, men nordmændene er fortrøstningsfulde og vil læne sig op af velafprøvet teknik fra offshore-industrien.
Den utraditionelle bro-tunnel-teknik skal gøre den store vision mulig: at hele den 1.100 km lange E39 langs den norske vestkyst mellem Kristiansand og Trondheim kan få fast forbindelse uden færger. De ”nemme”, halvkorte broer og tunneler er klaret eller er undervejs, men nu mangler de rigtig svære.
Dybe og brede fjorde
Problemet er, at fjordene er særdeles dybe, ned til 1.300 meter. Derfor er det umuligt at bygge brotårne på bunden. Samtidig er fjordene meget brede. Sognefjorden er 3,7 km på det smalleste, egnede sted, mens Bjørnafjorden er ca. fem km.De 3,7 km nærmer sig den teoretiske og i særdeleshed den økonomiske grænse for, hvad en hængebro kan klare i frit spænd.
Løsningen med rørbroer ved begge de store fjorde undersøges for tiden seriøst af det norske vejdirektorat samt konsulentfirmaer, bl.a. Cowi, og forskningsinstitutioner.
To betonrør
Idéen er at bygge lange betonrør, som får plads til to baner hver, hvoraf det ene kun skal bruges som nødspor. Der kan også blive plads til fortov og cykelsti!
Der skal så ophænges to parallelle rør, et til hver retning, og med korte mellemrum skal der være flugtveje mellem de rør.Hænger i pontoner
Rørene holdes oppe af store pontoner, der flyder på overfladen.
Ud over bølger, tidevand og andre bevægelser skal ingeniørerne tage hensyn til, at der sejler store skibe i fjordene. Rørene hænger så langt nede, at de ikke kan rammes. Men det kan pontonerne.
Det bekymrer tilsyneladende ikke planlæggerne alvorligt. De siger, at tunnelerne og hele den undersøiske konstruktion kan holde til det med en god margin. Og skulle en ponton blive helt ødelagt, kan tunnelen fint holde sig flydende – og blive brugt – mens en ny ponton gøres klart.
Søsyge skulle heller ikke blive et problem for bilisterne, beroliger eksperterne. Godt nok flyder rørene og er lidt bøjelige, men de vil ikke bevæge sig mærkbart.Måske giga-hængebro
Ud over rørbroerne undersøges også andre brotyper. Ved Sognefjorden overvejes en almindelig hængebro, som i givet fald vil få det markant største frie spænd i verden: 3,7 km. Det er godt det dobbelte af Storebæltsbroens østbro. Det største frie spænd noget sted er 2 km.
Et alternativ er at bygge en hængebro, hvor pylonerne – brotårnene – står på store flydepontoner. Også det er en teknik, der kendes fra olieindustrien.