Bilsalg i allerhøjeste gear

Danskerne køber nye biler som aldrig før. Ni måneder inde i 2013 ligger salget fem procent højere end rekordåret 2012. VW Up er stadig i top, men taber terræn.

Nyt om biler

Der skal ske voldsomme ting i det danske samfund, for at 2013 ikke bliver den største bilårgang i historien.

De Danske Bilimportører har nu opgjort bilsalget for årets ni første måneder, og med en stigning på godt fem procent er der i år solgt 135.170 nye personbiler. Det er indtil videre ca. 7.000 flere end 2012, der bød på det største nybilsalg i historien.

14.000 nye biler i september

I september alene blev der indregistreret 14.585 nye personbiler, og det er knap fem procent flere end september sidste år.

Det er særligt private, der er med til at trække salget af nye biler op.

Comeback for varevogne

På varevognssiden indikerer en kraftig stigning i september, at der kunne være ved at komme gang i samfundsøkonomien.

Efter et par måneder med tilbagegang betød et salg i september på 2.035 nye varebiler en vækst på 17 procent. Den fremgang er så kraftig, at den rettede op på den samlede salgsudvikling i årets første ni måneder, så salget i år nu kun er 0,8 procent under niveauet for sidste år.

Up i top - men taber terræn

Det er stadig VW Up, der måned for måned er den mest købte bil i Danmark, men det ser trods alt ud til, at efterspørgslen har toppet. For tredje måned i træk har salget ligger under 1.000 – faktisk mellem 700 og 800. Dermed ligger Up på månedsbasis nu kun en anelse foran nr. to, Toyota Aygo.

Up fører dog suverænt for hele året og har netop rundet de 10.000 i 2013.

Lidt flere mellemklassebiler

Top 20-listen er en anelse mere varieret end i lang tid, hvor den stort set kun er bestået af mikro- og minibiler (A- og B-segment).

VW Golf ligger nr. fem, Skoda Octavia nr. ni og Toyota Auris – med hjælp fra den nye stationcar – nr. 14.

Top 20 personbiler september

Nr.

Model

Antal

1

VW Up

798

2

Toyota Aygo

660

3

Renault Clio

491

4

Ford Ka

461

5

Peugeot 208

450

6

VW Golf

446

7

Citroën C1

440

8

Peugeot 107

407

9

Skoda Octavia

376

10

Skoda Citigo

368

11

Kia Picanto

366

12

Hyundai i20

341

13

Ford Fiesta

303

14

Toyota Auris

292

15

Kia Rio

277

16

Seat Mii

260

17

VW Polo

258

18

Toyota Yaris

250

19

Skoda Fabia

246

20

Citroën C3

242

Kilde: De Danske Bilimportører