
Derfor er en 1- eller 2-serie sedan under udvikling, har spionbilleder fortalt et stykke tid.
Og nu får vi et realistisk indtryk af designet og en nærmest officiel bekræftelse af bilens snarlige ankomst.
Debuterer i Kina

Selv om bilen kaldes et koncept, er der reelt tale om en helt færdig bil, som med stor sandsynlighed vises i den helt endelige udgave inden længe. Der er muligheder nok, afhængig af, hvornår salget skal begynde: Detroit i januar, Genève i marts, Beijing i april eller Paris i oktober.
1-serie eller 2-serie
Ved at bruge konceptbetegnelsen slipper BMW også for at afsløre, om bilen skal hedde 1-serie eller 2-serie. Internt i udviklingsafdelingen hedder bilen F52.
Der er dog næppe tvivl om, at det tekniske fundament kommer fra BMW-gruppens nye, forhjulstrukne UKL-platform. Dermed bliver den lille sedan forhjulstrukken med de fordele, det giver i vægt, pris og rumudnyttelse.

Global bil
1- eller 2-serie-sedanen adskiller sig dermed fra de baghjulstrukne 2 coupé og cabriolet og den baghjulstrukne 1-serie, men kommer i familie med 2 Active og Grand Tourer.
Selv om bilen vises først for kineserne, bliver den lille sedan en global bil.