Peugeot 3008 er favorit til at blive Årets Bil i Danmark 2017. Det mener i hvert fald to bookmaker-firmaer, Danske Spil og Nordic Bet.
Hos begge firmaer kan man spille på, hvilken af fem finalister, der 1. december kåres til Årets Bil i Danmark 2017. Begge firmaer giver kun indsatsen igen 1,7-1,75 gange, hvis Peugeoet’en vinder.
Alfa Romeo nr. to
Der er også enighed om, at Alfa Romeo Giulia ligger nr. to i favoritværdighed.
Men derefter skiller vandene. Nordic Bet har Suzuki Baleno på en tredjeplads, mens Danske Spil tror markant mere på Mercedes-Benz E-klasse. Men i begge tilfælde er der meget langt op i odds fra nr. to til nr. tre.
Odds’ene:
Danske Spil | |
Peugeot 3008 | 1,7 |
Alfa Romeo Giulia | 2,5 |
Mercedes-Benz E-klasse | 12 |
Seat Ateca | 15 |
Suzuki Baleno | 18 |
Nordic Bet | |
Peugeot 3008 | 1,75 |
Alfa Romeo Giulia | 2,25 |
Suzuki Baleno | 10 |
Seat Ateca | 12,5 |
Mercedes-Benz E-klasse | 20 |