Det er en bilklasse i fortsat tilbagegang, men Chrysler, der var pioneren for 32 år siden, giver ikke op. På årets Detroit Auto Show viser Fiats amerikanske partner Pacifica som afløser for den hæderkronede Grand Voyager/Town & Country.
Chrysler har tidligere haft en Pacifica, som var en mellemting mellem en stationcar og en MPV.Stadig praktiske skydedøre
Den nye MPV er blevet mere elegant, men Chrysler dropper ikke de klassiske MPV-dyder. F.eks. er der stadig skydedøre og tre sæderækker.
Samtidig skruer Chrysler helt op for de praktiske og luksuriøse detaljer – f.eks. ved udvidet underholdningssystem ved bagsæderne med to titommers trykskærme og mulighed for Harman Kardon-lydanlæg med 20 højttalere.
Indbygget støvsuger
Og så kan bilen fås med indbygget støvsuger – noget der nemt kan blive brug for, hvis man ofte kører med mindre børn i bilen.Pacifica er bygget på en ny platform, som muligvis også kan komme forhjulstrukne biler fra Fiat til gavn senere. Pacifica som sådan ser ikke ud til at komme til Europa.
Første opladningshybrid fra FCA
Ud over en standardmæssig V6-benzinmotor med 287 hk med nitrins automatgear, fås Pacifica fra efteråret som opladningshybrid. Det er første gang overhovedet, at Fiat-Chrysler-koncernen tager den teknik i brug.
Opladningshybriden har et mellemstort batteri på 16 kWh, som skulle kunne give en elektrisk rækkevidde på ca. 45 km.