I denne uge fremlagde regeringen sin reviderede 2025-plan med budskabet om, at vækst og velstand kræver rettidig omhu. De økonomiske udsigter er igen lysnet, og der er udsigt til et solidt økonomisk råderum i statsfinanserne i årene frem mod 2025 forudsat, at en række økonomiske reformer gennemføres. Det er hensigten, at bruge noget af råderummet på at øge de offentlige investeringer med 22 mia. kr. over perioden 2021-2025. Der skal blandt andet bruges penge på at forbedre infrastrukturen til gavn for erhvervslivet.
Det er jo godt, at der er udsigt til et stigende økonomisk råderum i dansk økonomi, ligesom det er vigtigt, at regeringen eksplicit nævner investeringer i infrastruktur. Men faktum er, at det er ganske uklart, hvad regeringen reelt agter at investere i at vedligeholde og udbygge vejnettet. Og selvom udsigterne for økonomien er mere positive, end da den oprindelige 2025-plan blev fremlagt, er der i den reviderede version fem milliarder kr. mindre til infrastruktur.
At det går fremad for dansk økonomi, kan man også iagttage ved at bevæge sig ud i trafikken, der vokser og vokser. Det gør trængslen og spildtiden på vejene desværre også. Samtidigt kan det konstateres, at der ikke er fundet finansiering til nye større vejprojekter. Listen over samfundsøkonomisk rentable projekter, der både er undersøgt og vedtaget, er ellers lang, og der er faktisk flere ubrugte milliarder i den eksisterende Infrastrukturfond. Alligevel er det yderst begrænset med politisk vilje til at afsætte penge til nye vejprojekter, hvilket kan undre, da trængsel og spildtid i trafikken i den grad kan begrænse væksten
Selv om 2025-planens mange milliarder lyder af meget, er det værd at sætte tallet i perspektiv. Produktivitetskommissionen afdækkede i 2014, at vi i Danmark historisk set har brugt i gennemsnit 0,4 procent af bruttonationalproduktet om året på investeringer i nye veje. Det svarer aktuelt til otte-ni milliarder kr. årligt. Men det er langt fra så store beløb, der aktuelt anvendes. Reelt er det aktuelle investeringsniveau på det halve, og det vil stort set falde helt bort frem mod 2020. Det interessante spørgsmål er derfor, om de i 2025-planen 22 milliarder kr. reelt er ekstra penge til vejene.
Et er den økonomiske ramme, lige så vigtigt er, hvad pengene tænkes investeret i. Her er det som privatbilist værd at bemærke, at regeringen udelukkende omtaler investeringer, der skal gavne erhvervslivet – ikke et ord om de millioner af bilister og vælgere, der dagligt sidder i kø. De seneste regeringer har endvidere understreget, at der bør investeres der, hvor den samfundsøkonomiske effekt er størst. Alligevel kan det konstateres, at den nuværende regering eksplicit udpeger fire projekter, der tydeligvis ikke er et resultat af en samfundsøkonomisk rangordning.
Det Danmark har behov for, er en langsigtet planlægning for infrastrukturen. Både hvad angår økonomien og udvælgelsen af projekter. Vi har brug for en masterplan for infrastrukturen. En velfungerende infrastruktur er fundamentet for en velfungerende økonomi i vækst. Det er vigtigt, at Danmark snarest muligt igen kommer op på et stabilt investeringsniveau på vejområdet – det vil være rettidig omhu.