Er det for kedeligt for passagererne at kikke ud af bilens sideruder? Så lav dem om til en interaktiv computerskærm!
Det er tanken bag et banebrydende koncept, som Toyotas europæiske Kansei designafdeling har skabt sammen med det danske Copenhagen Institute of Interaction Design, CIID. Instituttet er en uddannelsesinstitution og konsulentfirma, der blev dannet i 2006.Vindue til verden
Window to the World, kalder Toyota ideen, som skal gøre det sjovere at køre som passager og opfordrer til at lege, lære og udforske.
Bilruden omdannes til en særlig form for gennemsigtig og berøringsfølsom computerskærm.
Teknologien kaldes ”augmented reality”, og den drejer sig om at blande computerkraft og grafik med virkelige billeder og data, som optages via sensorer, f.eks. et kamera. Det hele foregår i realtid.Fire muligheder
* Tegning i bevægelse: Brug ruden som et stykke tegnepapir og tegn på ruden med fingrene. Tegningerne kan se interagere med omgivelserne, efterhånden som bilen kører gennem landskabet.
* Zoom ind på verden: Ruden kan bruges til at zoome ind på genstande udenfor, der er fotograferet og derved se dem i et nyt perspektiv.* Oversætter: Ruden kan opfange ting uden for på lokale sprog og oversætte dem til brugerens sprog.
* Hvor langt væk: Ruden kan skyde på markante genstande udenfor og beregne, hvor langt væk de er fra bilen.
Toyota har vist prototyper
Virker det langt ude? Det er det for så vidt også, men dog ikke mere, end at to fungerende prototyper på Window of the World har været udstillet i fire dage på Autoworld Museum i Bruxelles.