Det bliver dyrere at pendle til arbejde

Faldende brændstofudgifter og driftsomkostninger får Skatterådet til at sænke befordringsfradraget. Et skridt i den forkerte retning, hvis ønsket er øget mobilitet på arbejdsmarkedet, mener FDM.

Bilist

Skatterådet har på sit møde den 12. november nedsat satserne for befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse. Befordringsfradraget er det skattemæssige fradrag man får, når man pendler fra sin bopæl til sin arbejdsplads, mens den skattefri kørselsgodtgørelse er den betaling ens arbejdsgiver må give én, når man anvender sin egen bil til transport i arbejdstiden.

Sænkes tre øre

Befordringsfradraget er sænket fra 2,13 kr./km i 2013 til 2,10 kr./km i 2014 for de kilometre, man kører mellem 24 og 120 km til og fra arbejde. Satsen for befordringsfradraget ud over de 120 km er sænket fra 1,07 kr./km til 1,05 kr./km. Da befordringsfradraget er et fradrag, er den skattemæssige værdi af fradraget ca. en tredjedel af de nævnte beløb.
Den skattefri kørselsgodtgørelse er for de første 20.000 km sænket fra 3,82 kr./km i 2013 til 3,73 kr./km i 2014. For kørsel over 20.000 km er satsen sænket fra 2,13 kr./km til 2,10 kr./km.

Billigere at holde bil

Selvom det umiddelbart er en skidt nyhed, at Skatterådet har sænket satserne sker det på en positiv baggrund. For Skatterådet har vurderet, at driftsomkostninger ved at holde bil er faldet det seneste år. Det er en vurdering som FDM deler. Brændstofudgifterne er faldende, dels fordi biler generelt kører længere på en liter brændstof og dels fordi benzinprisen er lavere end Skatterådet antog sidste år. Dengang anslog Skatterådet, at benzinprisen ville være 13,24 kr./l benzin for hele 2013, men indtil videre har prisen været noget lavere.

FDM: Et skridt i den gale retning

FDM er dog alligevel betænkelig ved, at Skatterådet har sænket satserne for 2014, da folk generelt pendler længere og længere. Og da befordringsfradraget kun er et ligningsmæssigt fradrag, modsvarer det på ingen måde de omkostninger, som bilejerne reelt afholder. Derfor er det et skridt i den forkerte retning, hvis ønsket er øget mobilitet på arbejdsmarkedet.