E-klasse får former og (lidt) mindre plads

Stationcar-versionen af den nye Mercedes-Benz E-klasse har fået lidt mere runde former bagtil. Det går ud over bagagepladsen – men ikke meget.

Nyt om biler

Den nye E-klasse stationcar er klar til levering efter sommerferien. Fotos: Mercedes-Benz
Den nye E-klasse stationcar er klar til levering efter sommerferien. Fotos: Mercedes-Benz
Den nuværende Mercedes-Benz E-klasse er en ualmindelig rummelig stationcar. Det ved alle, der har taget en taxatur i bilen. Derfor gør det nok ikke så meget, at den kommende, sjette generation får lidt mindre bagageplads.

Mercedes omtaler den som den mest rummelige i klassen, og trods den svagt faldende taglinje gælder det også loftshøjde og albueplads ved bagsædet. Det dækker dog over en smule mindre (bagage-)plads end i forgængeren.

Stadig god plads: 670 liter

Med bagsædet i brug falder rummeligheden fra maks. 695 liter til 670 liter med bagsædet i brug og fra 1.950 til 1.820 liter med bagsædet lagt ned.

Den store stationcar, her med alverdens ekstraudstyr, byder på klassens bedste loftshøjde og albueplads ved bagsædet, siger Mercedes-Benz
Den store stationcar, her med alverdens ekstraudstyr, byder på klassens bedste loftshøjde og albueplads ved bagsædet, siger Mercedes-Benz
Det er dog muligt i den nye at vippe ryglænet til næsten lodret, så der kommer 30 liter ekstra, mens bagsædet stadig kan benyttes.ørste 

Plads til europalle

Og er man ikke bange for at få træsplinter i det fine tæppe, er det stadig muligt at mokke en europalle ind bag i bilen.

Bagsædet er som standard delt 40:20:40. Det vil bl.a. sige, at meget lange genstande, f.eks. ski, kan pakkes i midten, mens der stadig er to gode bagsædepladser.

Godt nok er E-klasse stationcar en praktisk bil, men den kan pyntes gevaldigt op med ekstra fine materialer som her. Sædeinddelingen 40:20:40 er standard.
Godt nok er E-klasse stationcar en praktisk bil, men den kan pyntes gevaldigt op med ekstra fine materialer som her. Sædeinddelingen 40:20:40 er standard.

Tredje sæderække

Og så genindfører Mercedes-Benz muligheden for at få en bænk til børn som tredje række. Foldebænken, der kan bestilles fra sidst på året, er der endnu ingen fotos af.

Den store stationcar må trække op til 2.100 kg, og et særligt anhængertræk gør det muligt at montere en holder, der må bære 100 kg og f.eks. kan have plads til fire cykler. Lasteevnen er op til 745 kg, og luftaffjedring som standard sørger for, at bagenden aldrig hænger.

Åben med foden - også med trækkrog

Helt plant lastrum og op til 1.820 liter.
Helt plant lastrum og op til 1.820 liter.
Muligheden for at åbne og lukke bagklappen med en fodbevægelse udvides nu med, at det også kan lade sig gøre i kombination med trækkrog.

Motorprogrammet kendes fra sedanen med E 43 som topmodel – en børste med 401 hk og 520 Nm.