
Den fornyede model afløser nemlig både Grande Punto, der i 2005 efterfulgte Punto, og Punto Evo, der kom i 2009 som et facelift og teknisk opgradering af Grande Punto – mens sidstnævnte altså fortsatte som den billigste lokke-model.
For tiden fås den for helt ned til 114.000 kr.

Navnet er Punto - punktum
Nu slås det hele altså sammen, og navnet bliver slet og ret det gode gamle Punto. Hverken mere eller mindre.
Faceliftet – som lader til netop kun at være en visuel ansigtsløftning – indebærer samtidig en rehabilitering af det Grande Punto-design, som det italienske designhus Giugiaro gav bilen i 2005.
Tilbage til originalen
Det var bestemt ikke alle, der syntes, det var et fremskridt, da Fiats egen designafdeling i 2009 fjerende Giugiaros Maserati-agtige front og selv skabte noget, der skulle ligne fronten på den succesfulde 500-model.

Får tocylindret motor
Ud over den nye front får Punto nye karrosserifarver og nyt sædeindtræk.
På den tekniske side er det interessant, at Fiats Twinair-motor nu introduceres i Punto. Den tocylindrede motor med avanceret motorstyring kommer i Punto i en udgave med 85 hestekræfter og en benzinøkonomi omkring 26,3 km pr. liter.
