Forsigtigt facelift til Renault Clio

Fornyelsen af Clio finder mest sted under motorhjelmen og i infotainment-systemet.

Nyt om biler

Også bagtil er det småting, der afslører fornyelsen. Kofangeren er ændret en smule. Clio fås i fire nye farver, bl.a. denne intense red.
Også bagtil er det småting, der afslører fornyelsen. Kofangeren er ændret en smule. Clio fås i fire nye farver, bl.a. denne intense red.

Fire år har Renault Clio været på banen i den nuværende generation, og fornyelse er på vej. Til september når en faceliftet model til Danmark.

Ansigtsløftningen er ikke særlig synlig, måske fordi Clio var den første model, der for alvor fik Renaults nye, nuværende designstil.

Blandt de kosmetiske fornyelser er, at forlygterne får den nye, C-formede signatur, den nedre del af grillen er gjort bredere, og bagtil er kofangeren ændret en smule. 

To nye motorer

Lygterne har fået Renaults nye C-formede lygtestil-linje.
Lygterne har fået Renaults nye C-formede lygtestil-linje.
Under motorhjelmen kommer to nye motorer. Det gælder en firecylindret 120 hk TCe-benzinmotor og en 110-hestes diesel, kombineret med sekstrins gearkasse.

Benzinmotoren kommer med sikkerhed i det danske modelprogram, mens det er mere tvivlsomt med dieselmotoren. De nuværende 75- og 90-hestes dieseler fortsætter.

Infotaintmentsystemet kan nu fås i flere varianter. Media Nav opdateres, det dyrere R- Link bliver version 2, og i Danmark tilbydes det nye R&Go-system, hvor det er en smartphone, der gør det ud for skærm.

Endelig kommer den fornyede Clio med Bose-lydanlæg, og bakkamera kan tilkøbes som supplement til parkeringssensorerne.

Derimod er der ikke antydning af nyt sikkerhedsudstyr så som nødbremse.

Infotainmentsystemet, som nu fås i tre niveauer, er fornyet. Desuden er der kommet nye materialer og bedre polstring på sæderne. Her ses en topmodel.
Infotainmentsystemet, som nu fås i tre niveauer, er fornyet. Desuden er der kommet nye materialer og bedre polstring på sæderne. Her ses en topmodel.

Intet nyt om Captur

Clio er Renaults bestseller og er i år Danmarks syvende mest solgte bil.

Crossover-versionen Captur har tre år på bagen, og der er ingen oplysninger om, hvor denne model får et facelift. Hovedrivalen Peugeot 2008 har lige fået en større overhaling.