Fortsat Shell-rabat for FDM-medlemmer

Shell har varslet gebyrer for indehavere af Shell-kort. Disse gebyrer rammer dog ikke dig, hvis du har et FDM/Shell Card. FDM-medlemmer har fortsat alle fordelene med et FDM/Shell Card.

Shell har meddelt deres almindelige Shell-kortholdere, at de pr. 1. juni bliver pålagt et betalingsservicegebyr på 5,50 kr. pr. faktura, og de ikke længere vil kunne opnå rabat på Shell Express-stationer.

Ændringerne rammer dog ikke dig som FDM-medlem, der tanker med et FDM/Shell Card. Du får fortsat 20 øre i rabat pr. liter benzin og 25 øre pr. liter diesel på pumpeprisen. Det samme gælder hos Shell Express, og der er stadig intet betalingsservicegebyr.

Tank billigt brændstof

Fremover vil medlemmer med et FDM/Shell Card således have fire unikke medlemsfordele:

  • Rabat på 20/25 øre pr. liter benzin/diesel (på pumpeprisen)
  • Rabat på både Shell og Shell Express stationer
  • Intet betalingsservicegebyr
  • Opgradering på bilvask: Køb en Perfect SHINE XL vask og betal kun for en Perfect SHINE vask.

Der er ca. 210 Shell og Shell Express tankstationer fordelt over landet, hvor du kan tanke med medlemsrabat.

Har du endnu ikke bestilt et FDM/Shell Card, kan du gøre det her: Rabat hos Shell

LÆS MERE: Se aktuelle benzinpriser på benzinpriser.dk