Volkswagens ekstreme sportsvognsmærke Bugatti udvikler ikke ligefrem nye modeller hvert år. Knap nok hvert årti. Den nuværende Chiron, der blev lancret 2016, skal efter planen bygges i 500 eksemplarer, og det kan tage mange år at levere dem.
Men det eksotiske mærke er ofte god for en specialversion på biludstillinger, hvor der er puttet et særlig ekstravagant stykke pynt i kabinen eller skruet en anelse på motor eller aerodynamik.
På årets Frankfurt-udstilling er det tilsyneladende en teknisk standardbil, der vises frem, men den har fået tilføjelsen 42 for at kommunikere bilens præstationer, der nu er afprøvet på Ehra-Lessien-højhastighedsovalen.
Bilen er nu testet til at accelerere op til 400 km/t. og bremse ned til 0 på 42 sekunder, deraf navnet på udstillingsbilen
Chiron har 1.500 hk fra sin W16-motor, og det giver nogle helt usædvanlige præstationer.
0-400 på et halvt minut
Bilen er nu testet til at accelerere op til 400 km/t. og bremse ned til 0 på 42 sekunder, deraf navnet på udstillingsbilen.
Et stort passagerfly letter normalt i omegnen af 250 km/t.
Andre vilde tal for Chiron: 0-100 km/t. på 2,4 sekunder, 0-200 på 6,1 og 0-300 på 13,1 sekunder. De 0 til 400 km/t. tager 32,6 sekunder.
Se også: Når 1.000 hk er for lidt