Kæmpe vejarbejde tilbage fra vinterhi

Hovedfærdselsåren mellem Øst- og Vestdanmark er atter ramt af vejarbejde. Udvidelsen af E20 på Vestfyn er atter i gang, men allerede sidst på året er den ti km lange strækning klar. Efter mange uheld sidste år ændres der i år på skiltning og kontrol.

Trafik

Det store vejarbejde på Fynske Motorvej lige øst for Lillebæltsbroen er vendt tilbage efter sit vinterhi. Det betyder som i 2013 fire smalle spor og en fartgrænse på 80 km i timen.

Selv om den nye måde at udvide en motorvej på har været en succes med meget kortere indgreb i trafikken end ellers, har der også været særlig mange uheld på den ti km lange strækning.

Dobbelt så mange uheld som ellers

Mens trafikanterne er klemt sammen i fire smalle baner på den sydlige halvdel af den oprindelige vej, har entreprenøren arbejdsro på den anden side af midterautoværnet og kan derfor arbejde hurtigt.
Mens trafikanterne er klemt sammen i fire smalle baner på den sydlige halvdel af den oprindelige vej, har entreprenøren arbejdsro på den anden side af midterautoværnet og kan derfor arbejde hurtigt.
I den ni måneder lange anlægsperiode sidste år, skete der næsten dobbelt så mange uheld som på samme strækning inden vejarbejdet. Antallet af uheld med personskader steg fra 2,4 til 4 på ni måneder. Bilisterne har kørt en del for hurtigt. I en spørgeundersøgelse finder de fleste trafikanter, at den skiltede hastighed er rimelig, men de oplever også, at der køres for hurtigt.

Det har fået Vejdirektoratet til at ændre på skilte og afmærkning og til at indrette plads til en af politiets fotovogne på strækningen.

Det er i udpræget grad i yderbanen, at der blev kørt for hurtigt i fjor, og derfor at denne vognbane i år gjort lidt smallere og afmærkningen i siden mere påtrængende. Den effekt bør ifølge Vejdirektoratet virke psykologisk, så bilisterne dæmper farten.

Udvides på kun  to gange ni nåneder

Udvidelsen af E20 fra fire til seks spor sker på en ny måde. I ni måneder sidste år blev al trafik lagt over på den ene vejhalvdel, mens gravemaskinerne havde fred til at arbejde effektivt på den anden side af midterautoværnet.

Udvidelsen meldes nu klar i år i stedet for i 2015. Dog skal der lægges asfalt på til næste forår, men det vil primært ske om natten.
Udvidelsen meldes nu klar i år i stedet for i 2015. Dog skal der lægges asfalt på til næste forår, men det vil primært ske om natten.
Tre måneder i vinters var alle maskiner væk, og trafikken kørte helt normal. Nu gentages det hele, bare spejlvendt. Fordelen er, at vejarbejdet bliver færdigt allerede til november i år efter to gange ni måneders effektivt arbejde. Planen lød ellers på færdiggørelse i 2015.

Ud over at udvide motorvejen anlægges der samtidig en ny til- og frakørsel, Middelfart Øst. Frakørslen og tilkørslen mod vest er taget i brug.