Godt nok steg købelysten blandt os europæere mere end i USA og Kina, men salget i de to kæmpelande blev i 2015 markant større end i EU-området.
Selv om personbilsalget i Europa steg 9,2 procent til 14,2 mio. sidste år, er der langt op til verdens nr. et og to, henholdsvis Kina og USA.
Amerikanerne købte 5,7 procent flere biler i 2015 end i 2014 og satte dermed historisk rekord med 17,5 mio. nye biler. Det hidtil største bilår var 2000 med 17,4 mio.
21 mio. biler i Kina

I Kina var stigningen ellers fladet ud i 2015, men en midlertidig afgiftslettelse i årets sidste kvartal for biler med motorer under 1,6 liter satte gevaldigt skub i denne bilstørrelse, særligt de mindre SUV-modeller. De gik sidste år 52 procent frem til 6,2 mio. Sedaner er med 11,7 mio. stadig mest almindelige, men salget faldt 5,3 procent.
GM størst i Kina
General Motors, inklusive lokale partner, blev for første gang længe største bilkoncern i Kina. Med en vækst på fem procent kom GM op på 3,6 mio. Volkswagen gik derimod tre procent tilbage til 3,55 mio.

VW langsom til omstilling
VW-mærket har stadig et meget begrænset udvalg af SUV-modeller, mens GM har lanceret adskillige i den billige ende. På samme måde har VW helt misset den hastige vækst i Kinas landområder, hvor bilkøberne stadig efterspørger billige modeller.
Dem har GM lanceret flere af, mens VWs gamle og billige Santana-model er blevet meget gammel, og et annonceret nyt lavprismærke stadig ikke er klart.
GM fører i USA foran Ford og Toyota

Derfra er der et stykke ned til de to øvrige koncerner med over en mio. solgte biler: Honda med 1,6 mio. og Hyundai-Kia med 1,4 mio.