Parkeringsafgifter, beboerlicenser og betalingsparkering skæpper godt i kommunernes kasser. Alene sidste år havde landets kommuner parkeringsindtægter for over 800 millioner kroner, og i år budgetteres der med indtægter for 916 millioner kroner. En stigning på godt 40 procent på ti år. Det viser en kortlægning, FDM har lavet.
Indtægter tæt på en milliard kroner
Kortlægningen viser, at ud af landets 98 kommuner havde de 43 i 2016 parkeringskontrol, mens 22 havde betalingsparkering. For at undgå, at parkering skal blive en indtægtskilde, skal en del afleveres til staten. Alligevel kunne kommunerne sidste år beholde knap 464 millioner kroner for betalingsparkeringen alene.
Alene sidste år havde landets kommuner parkeringsindtægter for over 800 millioner kroner, og i år budgetteres der med indtægter for 916 millioner kroner
”Hvor parkering tidligere var en service til byens borgere og andre, kan vi godt være bekymret for, at det i dag er blevet en regulær og bekvem indtægtskilde, der nærmer sig en milliard kroner om året. Betalingsparkering kan godt give mening, når det handler om at sikre fremkommelighed og trafiksikkerhed. Alligevel bør de mange millioner give anledning til, at man ude i kommunerne spørger sig selv, om indtægterne står mål med behovet for regulering af parkering,” siger juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange.
Læs også: Kommunale parkeringsregler
Staten får del i p-indtægter
Selvom en del af indtægterne fra betalingsparkering altså skal afleveres til staten, har landets kommuner mulighed for at trække investeringer til p-pladser og parkeringsanlæg fra beløbet, der skal sendes videre. Det får FDM til at efterlyse, at man ude i kommunerne øger investeringerne i p-pladser og infrastruktur generelt.
Læs også: parkering på offentlig vej
”Parkering er også en del af infrastrukturen, og FDM opfordrer kommunerne til i langt højere grad at lade parkeringsindtægterne komme bilisterne til gode i form af bedre parkeringsmuligheder inde i byen, eller alternativt ved at investere i parkeringsanlæg uden for byerne, hvor man sikrer en nem vidererejse med andre transportformer,” siger Dennis Lange.
København tjener mest
Læs også: København ændrer udskældte parkeringsregler
Ikke overraskende er det de større byer med København i front, der har de største indtægter. Alene sidste år havde København en indtægt på 382 millioner kroner på betalingsparkering og beboerlicenser. Et beløb, der forventes at stige de kommende år med udvidelse af betalingszonerne.
På andenpladsen følger Aarhus Kommune. Her var indtægten for betalingsparkering sidste år godt 35 millioner kroner, men også her ventes det beløb at stige de kommende år, da et politisk flertal vil indføre betalingsparkering på alle p-pladser inden for byens ringgade. Frederiksberg Kommune er nummer tre på listen, mens Aalborg Kommune med knap 30 millioner kroner er nummer fire. Foruden parkeringsindtægter fra kommunen selv, tjener Aalborg Kommunes egen parkeringskontrol, Parkering Nord, også penge på at udføre parkeringskontrol i 19 andre kommuner.
Læs også: Aalborg indfører ulovlig prisstigning på parkering