Det betyder forstoppelse på rastepladserne, at chaufførerne holder ud i nødsporet, eller at de fristes til at springe deres lovbefalede pauser over.
Derfor er fire rastepladser langs motorvejene den seneste tid udbygget eller er i gang med at blive udbygget, men nu forsøger Vejdirektoratets sig med en alternativ løsning, der både kan vise sig bedre og billigere: Lastbilerne skal pakkes tæt som i en færgehavn.
Transportminister Henrik Dam Kristensen har netop indviet et stort forsøgsanlæg på rasteplads Ustrup Øst på E45 i Sønderjylland. I stedet for den normale skråparkering, opstilles lastvognstogene på rad og række som i en færgehavn.Booker tid
Det kræver en sindrig planlægning.
Systemet går ud på, at chaufføren tjekker ind ved en automat (der kender 15 sprog), vælger hvor længe han vil parkere og kører så ind i den anviste bane, der angives på automaten og bagefter anvises ved lysende striber i asfalten. I Ustrup er der ni baner.
En lastbilchauffør ved som regel, om han blot skal på toilettet eller parkere i én, to eller otte timer.Kan ikke køre før tid
Derefter parkeres lastbiler efter, hvornår de skal afsted, så der altid bør være frit foran bilen, når den skal afsted. Lastbilerne holder så tæt, at de ikke kan "bryde ud" i utide.
Med det nye system kan der være 50 procent flere lastbiler – i alt 42 almindelige lastvognstog – på samme areal.
Driftsdirektør Niels Christian Skov Nielsen, Vejdirektoratet, ser mulighed i, at man på den få både en bedre og billigere udvidelse af kapaciteten.
Mere trygt
Fordelene for chaufførerne er, at rastepladsen bliver mere overskuelig og tryg, særligt når de skal overnatte. Det skyldes, at lastbilerne holder tættere sammen, og at området er indrettet uden "skjulesteder". Desuden sidder der videokameraer i lysmasterne.
En anden servicefordel er, at skilte ude på motorvejen fortæller, om der er plads på rastepladsen – en oplysning chaufføren også kan få på sit navigationsapparat.
Prisen for det elektroniske lastbil-anlæg er 4,5 mio. kr. inklusive fem års drift. Dertil kommer den fysiske ombygning, som skulle være foretaget alligevel, samt Vejdirektoratets og rådgivningsfirmaet Rambølls udviklingsomkostninger.
Chauffører frygter betaling
Der er gjort meget ud af at sikre stabil drift og sikker teknik, men planlæggerne har åbenbart ikke helt taget højde for den menneskelige faktor.Trods (svært læselige) skilte om, at er parkeringen er gratis, reagerede chaufførerne på åbningsdagen med skepsis, da de så en bom, som de åbenbart tolkede som "betaling".
Derfor kørte mange ind på personbilernes rasteplads, hvor der på et tidspunkt holdt flere lastbiler end inde på den fine nye lastbilparkering.