Lille lappeløsning fjerner flaskehals

En sejlivet trafikprop mellem Helsingørmotorvejen og Motorring 3 ser helt eller delvist ud til at være fjernet efter mindre ombygning.

Trafik

En større ombygning til over 100 mio. gjorde ikke det helt store ved en farlig trængselsplet på det københavnske motorvejsnet. Men nu lader det til, at en simpel lappeløsning – som supplement - til under fem mio. kr. har gjort underværker.

Motors observationer over de ti første dage efter færdiggørelsen indikerer, at i hvert fald proppen i morgenmyldertiden nærmest er væk.

Vintapperrampen fik ikke proppen af

Morgenmyldretid uden farlig kø i Helsingørmotorvejens midsterspor. Den nye udvidelse ser ud til at have hjulpet meget. Foto: Torben Arent
Morgenmyldretid uden farlig kø i Helsingørmotorvejens midsterspor. Den nye udvidelse ser ud til at have hjulpet meget. Foto: Torben Arent
Det er forbindelsen mellem Helsingørmotorvejen og Motorring 3, den såkaldte vintapperrampe, der har været problembarnet. Den direkte forbindelse i motorvejskryds Kgs. Lyngby blev indviet i 2012, men ret hurtigt var trængslerne lige så slemme som før indvielsen.

De lange køer i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne forsinkede ikke blot bilisterne, og lokkede mange ud på fikse smutveje; de skabte også farlig kø i midtersporet på Helsingørmotorvejen. Køen kunne være over en km lang.

SE OGSÅ: Københavnsk flaksehals skal fjerens - igen

Trafikprognoser forkerte

I Vejdirektoratet forklarer projektleder Christian Tolderlund, at de oprindelige trafikprognoser ikke var gode nok, eller også at bilisterne ændrede adfærd på en anden måde end forventet, siden at den første udbygning hjalp så lidt.

Den nye lappeløsning har blot bestået i at udvide en rampe i krydset fra et til to spor over en 300 meter lang strækning.

Vejdirektoratet vil nu holde øje med, om den nyeste udvidelse har givet den ønskede effekt på trafikafviklingen.