Opdateret: Forbuddet mod dieselbiler blev ophævet om aftenen d. 17. januar 2017.
Grundet øget luftforurening bliver det fra tirsdag morgen forbudt at køre med dieselbiler i Oslo. Kørselsforbuddet gælder fra kl. 06.00 til kl. 22.00 i perioden, hvor forbuddet er gældende. Forbuddet ventes at ophøre onsdag eftermiddag eller aften, hvis vejrprognoserne holder. Den øgede luftforurening skyldes vejrforhold med koldt vejr og lidt vind, der er med til at holde på luftforureningen.
Gælder ikke færgetransport
Forbuddet gælder ikke for biler, der skal til og fra færge. Det gælder heller ikke for biler, der eventuelt holder parkeret ved færgelejet før forbuddet er trådt i kraft.
Vær dog opmærksom på, at hvis du kommer med færge, kan du ikke efterfølgende køre rundt i selve Oslo.
De gennemgående Europaveje er heller ikke omfattet.
Gælder ikke statsveje
Forbuddet gælder i følge Oslo Kommune hele det kommunale vejnet i Oslo, inklusive Ring 2. Kun dele af Ring 1 er omfattet, her vil du kunne følge skiltning. Det betyder dermed, at de fleste gader og veje i Oslo er lukkede for dieselkøretøjer de næste to dage. Transport til og fra Oslo S, Vippetangen og Hjortneskaia vil fortsat være mulig.
Statsveje der ikke er omfattet af forbuddet er:
Ring 3
E6
E18
RV 4 Trondheimsveien
RV 163 Østre Aker vei
RV 190 Strømsveien
Det er ikke muligt at søge dispensation for forbuddet.
SE HER: Kort over veje, der er omfattet af kørselsforbud
Koster bøde
Overholder du ikke forbuddet, koster det en bøde på 1500 kr.
Hold dig orienteret via Oslo Kommunes hjemmeside. Her vil du også kunne følge, om forbuddet forlænges, eller hvornår det ventes at ophøre.
LÆS MERE: Forbud mod kørsel med dieselbil