Den nye konceptbil hedder eX, og i modsætning til den strøm af konceptbiler med hybridteknologi, som Mitsubishi hidtil har vist, så er der tale om en ren elbil. Mitsubishi er naturligvis ikke ukendt med elbiler – Imiev er stadig på programmet.
Det seneste koncept er mere sportsligt end tidligere koncepter, og det kunne måske indikere, at Outlander bliver en hel familie i lighed med Range Rover.
To elmotorer

Der er flere ting, der indikerer, at Mitsubishi satser på modellen som en rigtig, terrængående firehjulstrækker.
Bilen er udstyret med firmaets Super All-Wheel Control-system (S-AWC), som bruger bremserne til at kontrollere forhjulenes rotation og en momentomformer til at styre baghjulenes ved kørsel i terræn, hvor føreren kan vælge mellem tre kørselsindstillinger: automatisk, grus eller sne.
Mitsubishi er imidlertid også godt klar over, at bilen skal kunne begå sig i asfaltjunglen, så den er udstyret med afstandsradar, vognbaneassistent og automatisk parkeringssystem.