Det bliver ikke større i Danmark, Norge eller Sverige. Rejsemessen Ferie for Alle i Herning tiltrækker hvert år omkring 60.000 danskere, der søger inspiration til ferien. Blandt de næsten 1.000 udstillere kan du møde FDM, charterselskaber og bureauer, der præsenterer snart sagt alle ferie- og rejseformer i og uden for Danmark.
Hør hvad FDM gør for campister
Du kan også besøge landets største campingudstilling med alle mærker af teltvogne, campingvogne og auto- campere repræsenteret. Du finder FDMs stand i hal H, og her kan du hente et gratis eksemplar af FDMs camping- og friluftsmagasin Fri og i øvrigt høre, hvad FDM kan gøre for danske campister før, under og efter ferien.
LÆS MERE: Magasinet Fri
Vind ø-ophold og andre præmier
Om lørdagen kan du hele dagen også tale med en repræsentant fra FDMs ferieservice, som besvarer spørgsmål og rådgiver om din bilferie. Du kan også vinde en uges ophold i en lækker campinghytte via Dansk Ø-ferie eller en af de andre gode præmier, når du besøger FDMs stand.
Fra Danmark til Caribien
Ferie for Alle er inddelt i fem sektioner, Udland, Danmark, Camping, Dansk Golfshow plus Udeliv. Der vil desuden være et nyt stort område med særligt fokus på ferie i Caribien plus et tema om bådferie i Danmarkshallen.
I år forventer Messecenter Herning at kunne byde velkommen til feriegæst nr. 1.000.000. Messen afholdes i MCH Messecenter Herning fra 26.-28. februar 2016.
LÆS MERE: Se feriemessens hjemmeside