
IDx hedder projektet, som i første omgang har kastet to konceptbiler af sig: IDx Freeflow og IDx Nismo.
Begge har verdenspremiere på Tokyo Motorshow, og Nissan anser på forhånd det for meget vigtigt, hvilke reaktioner der kommer fra publikum under udstillingen og på sociale medier.
Dalende bilinteresse
Baggrunden er smådyster set med bilbranchens øjne. Bilproducenter i hele verden mærker en dalende bilentusiasme og –køb blandt unge, og det bekymrer dem – altså bilproducenterne.

Men den er også gal i Japan. Et par måneder inden Tokyo Motorshow åbnede, kom bekymringen fra selveste bestyrelsesformanden for Toyota, Akio Toyoda.
Mobiltelefon vigtigere end bil
- Før i tiden kunne en ung mand ikke invitere en pige ud, hvis man ikke havde en bil. Det er helt forandret nu. De unges penge går til telefonregninger. Desuden er det dyrt at parkere, og det er nemt at komme rundt i Tokyo med kollektiv transport, konstaterede topchefen over for 900 yngre tilhørere på et universitet i Tokyo.
Og andelen af unge i 20’erne, der køber bil, er nu kun halvt så stor, som da den 57-årige Toyoda var i den alder. Til dels fordi andelen af unge af faldet i Japan, til dels fordi færre af dem køber egen bil.
Derfor skal – nogle - biler gøres mere ”cool” og appellere bedre til unge. Toyotas midler er bl.a. sportscoupéen GT 86 og det særlige ungdomsmærke Scion.
To ungdommelige konceptbiler

Den ene af de to IDx-biler, bygget på grundlæggende samme bil, hedder Freeflow og den uformelle, livsstilorienterede. Her har oplægget været ”Hvordan ville en bil se ud, hvis modetøjsdesignere havde haft ansvaret for udviklingen? Stilfuld og moderne.”
Den anden, IDx NISMO, kaldes en “ultrasportslig model fra fremtiden, som ser ud som om, den kommer direkte fra en køresimulator.”