Bare fordi man er verdens største bilkoncern eller Europas næststørste betyder det ikke, at man kan klare sig alene i den benhårde, globale bilindustri, hvor masseproduktion betyder alt.
Derfor ser verden nu endnu en bemærkelsesværdig bilalliance på højt niveau.
Amerikanske General Motors (GM) og franske PSA meddeler nu, at de har indgået en alliance, der går ud på at udvikle biler sammen, købe komponenter ind i fællesskab og at GM skal overtage syv procent af aktierne i PSA. Modsat skal den franske koncern ikke købe sig ind i GM.
Hurtige forhandlinger
Rygterne om det nye makkerpar har løbet i mindre end to uger, så forhandlingerne er gået hurtigt.
Det er da også i Europa, at samarbejdet får først og størst betydning, men partnerne beskriver det som en alliance med globale perspektiver. Det bliver i første omgang små og mellemstore modeller, herunder MPV- og crossover-modeller, der bliver omfattet.
Fælles platforme til delvis ens biler
Samarbejdet betyder fælles udvikling af bilplatforme, der er den fysiske byggeplade samt motorer og gearkasser og teknologi i bred forstand. Desuden skal de nye venner købe komponenter ind i fællesskab – indkøbsbudgettet lyder på tilsammen 700 mia. kr. årligt.
Tilsammen kan det spare GM og PSA for 11 mia. kr. årligt – dog først for alvor om fire år, når de første fælles biler går i produktion i 2016.
GM har fortid med Fiat og Suzuki
GM har tidligere været i alliance med Fiat-koncernen, hvilket har medført, at den nuværende Fiat Punto og Opel Corsa deler platform. Opel har også lige lanceret en Combo, der i et og alt er en Fiat Doblo.
Desuden har GM stadig samarbejde med sin nu tidligere allierede Suzuki om Opel Agila/Suzuki Splash og deler varevogne med Renault-Nissan-alliancen.
Peugeot og Citroën samarbejder med mange
PSA Peugeot Citroën har en lang række tekniske samarbejder: Motorudvikling- og produktion sammen med BMW, elbiler og SUV-modeller på basis af Mitsubishi-biler, bygger de små 107/C1 sammen med Toyota (Aygo) samt har leverancer af dieselmotorer til bl.a. Ford og Volvo.
Disse samarbejder kan tilsyneladende fortsætte, men det er uvist, hvor mange af dem, der giver mening på lang sigt.