
Men også når den ligger i sit naturlige element og til foråret skal pendle mellem Gedser og Rostock vil de rejsende opleve meget større og mere moderne forhold.
Den nye Scandlines-færge – rederiets første nye i 15 år – rullede 1. december ud af værftshallen i Stralsund, og blev dagen efter sænket ned i Østersøens kolde vand.
I drift 23. marts

”Berlin” og ”Copenhagen” er dobbeltdækkere og mere end dobbelt så store som de nuværende prinsefærger, ”Prins Joachim” og ”Kronprins Frederik”, når det gælder bilplads.
Det maksimale passagertal stiger fra 1.000 til 1.500 og antallet af personbiler fra 190 til 450. Dermed skulle det blive nemmere at få plads også i højsæsonen.
Fire lastbiler ad gangen

De to nye færger og havneombygning koster 1,7 mia. kr. Scandlines foretager den enorme investering for dels at kunne klare en forventet vækst mod Centraleuropa, dels for at kunne konkurrere bedre mod Femern-tunnelen, der åbner i 2020.
Stadig kun hver anden time
Mens komforten og antallet af pladser øges, så vil turen fortsat tage en time og tre kvarter, og der vil stadig kun være afgang hver anden time.

- Vi har overvejet alt, forklarer chefen for Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden, Steen Wæver.
Hurtigfærger for dyre
- Vi har både regnet på hurtigfærger eller at købe fire mindre færger, der kunne give timedrift nu. Men hurtigfærger er alt, alt for dyre i drift, og små færger ville heller ikke være økonomiske nok, siger han.
Men han har, måske, alligevel en god nyhed til rejsende på ruten – eller kommende rejsende.
Timedrift i 2018?
- Vi håber meget, at trafikken stiger så meget, at vi i 2018 eller senest i 2020 kan indsætte to ekstra færger og dermed få timedrift, siger Scandlines-chefen.