Det var næppe tilfældigt, men det kunne opfattes som en fortalelse, da lederen af Toyotas designcenter i Californien, Kevin Hunter, afslørede den japanske koncerns nye konceptbil på biludstillingen i Detroit med en udtalelse om, at nu var det slut med biler designet af komitéer.

Kan downloades til Playstation
Og FT-1 – FT står for Future Toyota og 1-tallet for det ultimative – er bestemt ikke kedelig. Linjerne falder næppe i alles smag, men der er skruet helt op for alle virkemidler for at skabe en supersportsvogn, der ville være et computerspil værdig. Og det er netop, hvad FT-1 er: en bil, man kan downloade til Playstation-spillet Gran Turismo 6.

Toyota havde ingen nye produktionsmodeller at vise frem på årets udstilling, men går alligevel et travlt år i møde. Otte helt nye eller faceliftede modeller står klar i kulissen til at blive introduceret i løbet af 2014.