Det er stadig godt at være bilkøber og på jagt efter en ny, helt lille bil. Priskrigen i mikroklassen, der fik ekstra næring med VW Ups lave priser, holdes i gang med Toyotas lancering af den faceliftede Aygo.
Den lille Toyota, der blev den næstmest solgte bil i Danmark sidste år, holder nemlig sin pris i den forbedrede udgave.
Danmarks billigste?
Som særlig lokkemad til at få kunder ind i butikken har Toyota tilmed sænket prisen på billigste variant til 79.990 kr. plus leveringsomkostninger. Dermed er Aygo 5 kr. billigere end Hyundai i10 og formentlig Danmarks p.t. billigste bil.
Chevrolet har tilsyneladende hævet priserne på sin lille Spark.
"Snydepris"
Det er dog lidt af en snydepris, for kun fem procent af kunderne ventes at købe denne tredørs variant, og springet op til den billigste femdørs, T1, med samme udstyr er ualmindeligt højt: 17.000 kr. svarende til ca. 100.000 kr. med levering. Det er 3.000 kr. mere end den ”gamle” Aygo, der nu er udsolgt.
Mest relevante model er den femdørs med aircondition, som fremover hedder T2 Air. Den koster knap 114.000 kr., hvilket er præcis det samme som hidtil.
LED-lys standard
Ved modelskiftet har Aygo fået en anelse bedre benzinøkonomi, bedre støjisolering og udstyres som standard med chikke LED-kørelyslygter.
Peugeot har indikeret, at den faceliftede udgave af 107 – søstermodel til Aygo – fortsætter med uændrede priser. Det vil sige ca. 89.000 kr. (med levering) for billigste tredørs og
Citroën lurepasser
Citroën lurerpasser indtil videre med sine priser på den tredje af trillingerne, C1.
Aygo og C1 lanceres midt i marts; 107 sidst i marts.Opel Corsa til 114.000 kr.
Samtidig med Toyotas sænkede fra-pris angriber Opel mikroklassen oppefra med endnu en gang at sænke prisen på den et nummer større Corsa.
En tredørs Essentia Plus med 65 hestekræfter fås til 114.000 kr. Angiveligt er der tale om et ”begrænset oplag”.
Det samme gælder en Corsa Limited med en del udstyr - radio, cd-afspiller, syv højttalere og MP3 indgang samt læderrat med varme – til 124.000 kr. Femdørs koster 6.500 kr. ekstra.