Man kan næsten skære sig på den skarpskårne Toyota C-HR, der er endnu en forløber for Toyotas kommende crossover.
Men den vilde konceptbil – skabt af den dansker - giver ingen klar pejling på Toyotas kommende Qashqai-konkurrent.
Konceptbilen er ikke blevet meget mere virkelighedsnær, siden første koncept blev vist på Genève-udstillingen i foråret.Nu med fem døre
Største forandring er, at konceptbilen – selv om det kan være svært at se – nu faktisk har fem døre. Det får produktionsbilen også.
Bilen er baseret på samme arkitektur som den nye Prius, og konceptbilen har hybridteknik.
Toyota er ikke helt klar i sin kommunikation om bilens størrelse og dermed dens kommende konkurrenter. Den kommer dog til at ligge mellem Nissan Juke og Nissan Qashqai – tættest på Qashqai, siger direktøren for Toyota Europe, Johan van Zyl, til Motor.
Klar til sommer
Den produktionsklare model vises på Genève-udstillingen i marts 2016, og salget i Europa begynder formentlig midt på året.