
Ganske meget fra sidste års konceptbiler har overlevet til den færdige bil. Det gælder særligt de udstillende 3D-baglygter og andre detaljer. Også proportionerne – den fremadstræbende form med coupé-bagenden, er -usædvanlige. Fonten er mere afdæmpet, noget i stil med den fornyede RAV4.
"Coupé High Rider"
Da Toyota hev klædet af bilen på Genève-udstillingen blev det samtidig slået fast, at bilen sendelige navn bliver det samme som koncepternes, C-HR. Det betyder ifølge Toyota ”Coupé High Rider”.

Går lige efter Nissan Qashqai
C-HR er målrettet Nissans europæiske megasucces, Qashqai, der nu er et godt stykke inde i anden generation. Det tog sig tid, forklarer Toyotas europæiske topchef, fordi Toyotas entré i den kompakte crossoverklasse skulle gøres ordentligt. Det vil især sige, at den nye globale TNGA-platform skulle være klar, og at der ligeså skulle findes et egnet hybrid-system.
Den nye crossover er blot fire cm kortere end RAV4 og stort set på størrelse med Qashqai. Trods det coupéformede karrosseri er bagsædepladsen ganske fin, også til store voksne.

Benzin eller el-benzin-hybrid
To motorer kan kunderne vælge imellem. Den ene, som Toyota har store forventninger til, er hybridsystemet fra den nye Prius. Det indebærer en 1.8-benzinmotor med en ydelse på 122 hk. Alternativet er en 1.2 turbomotor fra Auris med 116 hk. Turbomotoren kan kombineres med manuelt gear eller CVT-gear.
Dieselmotor eller firehjulstræk er der ingen aktuelle planer om.
