Audi er i fuld gang med at udvide sin Q-familie. Efter den meget store Q7 (nu i anden generation), den lidt mindre Q5 og den kompakte Q3, som konkurrerer mod BMW X1 og Mercedes-Benz GLC, er tiden næsten inde til en lille Q1.
Det beviser billederne her, og Audi har da også selv tidligere bekræftet ankomsten af flere SUV- eller crossovermodeller.Q1 skal dermed i dyst med bl.a. Mini Countryman, Mercedes-Benz GLA, Nissan Jule og Opel Mokka.
Klar næste år
Det er den stort set færdige bil, der gemmer sig bag forklædningen, og en lancering sker formentlig i første halvdel af 2016.
Bilens profil minder noget om Sportback-modellerne fra Audi med det skrående bagparti.
Baseret på MQB
Det menes, at Q1 er baseret på Volkswagens MQB-platform, der som udgangspunkt er forhjulstrukket, men kan have firehjulstræk.
Q1 skal være med til at bringe Audi helt op på 60 modeller inden 2020. Ander nye SUV-modeller bliver en model, som næppe kan hedde Q4 af hensyn til Alfa Romeos rettigheder, men muligvis skal hedde TTQ. Denne coupéagtige model skal konkurrere mod BMW X4 og Mercedes-Benz’ kommende GLC Coupé.
En ”Q2” kan også ventes, men igen af hensyn til Alfa Romeo bliver det nok under et andet navn.