En ny BMW X3 er lige rundt om hjørnet. Og på vej rundt i kurverne på tyske Nürburgring.
Det sidste bekræfter det første: Når en prototype testes her, er det fordi lanceringen er rykket rimelig tæt på. Vi tror dog først, det bliver i første halvår 2017, at X3, indtil videre kendt under produktkoden G01, lanceres i Europa.Ny platform: CLAR
Basis for den nye X3 bliver en ny arkitektur, eller platform om man vil, kaldet CLAR. Det er en baghjulstrukket arkitektur, men X3 får firehjulstræk i alle eller næsten alle versioner. Men kørekarakteristikken bliver baghjulstrukket, dvs. at den største trækkraft under de fleste forhold kommer fra baghjulene.
Det betyder til gengæld, at man ikke skal vente sig alt for generøse pladsforhold, særligt ved bagsædet.Nye motorer - måske tre cylindre
Motorer bliver helt eller delvis nye – fra de såkaldte B-familie. I toppen kommer der sekscylindrede maskiner, og spørgsmålet er, hvor ”lavt”, BMW vil gå. Der tales om tre cylindre, men muligvis kun i hybridudgaven, som der med sikkerhed kommer mindst en af.
Bilen er den normale version til Europa og Nordamerika, men BMW arbejder også på en forlænget version til Kina.