Ugens spionfotos: Roewe 560

Den kinesiske efterfølger til Rover ser ud til at ville til Europa. Prototyper er spottet under test i Østrig.

Nyt om biler

Er kineserne omsider ved at komme til Europa? Noget tyder på, at Kinas største bilkoncern, Shanghai Automotive, vil til at gøre et forsøg.

Roewe 560, som bilen formentlig skal hedde, er en traditionel sedan. Fotos: Lehmann
Roewe 560, som bilen formentlig skal hedde, er en traditionel sedan. Fotos: Lehmann
Motors spionfotograf har for første gang spottet en prototype til det, der kunne blive den nye Roewe 560. Bilen er ved at blive testet i de østrigske alper, så bilen må være tiltænkt Europa.

Rover 75 får omsider fred

Den skal være efterfølger til 550-modellen, som baserer sig på Rover 75.

Rovers fallitbo blev i sin tid overtaget af Shanghai Automotive, SAIC, som fik teknologien, værktøjer og nogle ingeniører. Rover-navnet beholdt BMW dog, så i stedet opfandt SAIC Roewe-navnet. Desuden fulgte MG-mærket med, og det eksisterer i Kina den dag i dag.

Sådan ser Roewe 550 ud i dag i den særlige opladningshybrid-udgave. Foto: Torben Arent
Sådan ser Roewe 550 ud i dag i den særlige opladningshybrid-udgave. Foto: Torben Arent

Den nye 560 får formentlig et design, der minder om den mindre, mere skarpt designede 360-model.

Lanceres måske i 2017

Det er værd at bemærke, at bilen her er venstrestyret. Det er bilerne også i Kina, men de spagfærdige forsøg, SAIC hidtil har gjort i Europa, har været forbeholdt højrestyrede biler til Storbritannien.

Man skal nok kun forvente benzinmotorer til den nye Roewe en med ca. 140 hk og en med omkring 170.

Instrumentbordet i prototypen ser bestemt ikke ud af noget særligt. Men det er normalt for prototyper, og Roewe laver nogle ganske pæne kabiner.
Instrumentbordet i prototypen ser bestemt ikke ud af noget særligt. Men det er normalt for prototyper, og Roewe laver nogle ganske pæne kabiner.
Det er muligt, at Roewe allerede vil forsøge at lancere i de første europæiske lande en gang i 2017.